Olivia og skyggedansernes hemmelighed

En storslået aften på Østre Gasværk Teater starter med 15 gymnasielever på scenen. Sluset ind i scenograf Benjamin La Cours rustikke og lidt dunkle univers baseret på en stor, roterende træscene. 

Bøllehatte og crop tops: der er ingen tvivl om, at her er et portræt af ungdommen anno 2026. Og de næste timers forestilling kredser da også om netop den unge generation: deres måde at være i verden på, deres styrker og svagheder – og ikke mindst de mange meninger, som de ældre generationer har om dem. 

"Jeg er bange for timetervippen", "jeg er bange for at gå igennem parken om natten" - sådan lægger gymnasieeleverne for med ét af forestillingens gennemgående tematikker, nemlig ungdommens baks med angst. Og aftenens funklende hovedperson Olivia er ingen undtagelse. 

Olivia (Amanda Frederikke Traun) sover dårligt om natten. Hun har mareridt og bliver hjemsøgt af noget, der næsten kan lyde overnaturligt. Men Olivias mor, som er død 10 år forinden, havde da også særlige evner. Olivas far (fin fortolkning af Mathias Flint) vil tage affære imod Olivas dårlige søvn og ængstelige sind. Løsningen ligger lige for: Olivia skal flytte med faren til Køge. 

Der bliver grinet højt i salen over netop dette tvist: En københavnerpige, som pludselig skal flytte til Køge. Latteren kommer afgjort af den hyperrealistiske reaktion fra Olivia, der slet og ret kalder farens beslutning for et socialt mordforsøg.

Denne scene leder op til musicalens måske sjoveste sang ’Køge’ med omkvædet "Jeg vil hellere dø end end at bo i Køge’". Faktisk virker det hele forestillingen igennem til, at musicalens nykomponerede sange rammer absolut plet hos publikum. Og sangene kommer da også fra et stjernespækket hold bestående af Rasmus Seebach, Ankerstjerne og Andreas Sommer.

Og når vi nu er ved det stjernespækkede. Det er tydeligt at mærke, at musicalen er skrevet af Adam Price. Der er nemlig både store armbevægelser og mod i historien, men lige så vigtigt er den bare rigtig godt bygget op. Hvordan Price får både ungdomsliv, psykiatriske udredninger, overnaturlige kræfter, trekantsdramaer og Køges historiske hekseafbrændinger flettet sammen i én og samme fortælling, det kan man nok kun blive helt klog på ved at opleve forestillingen. 

Selvom Olivia frygter for sit ungdomsliv i Køge, viser det sig hurtigt, at hendes nye klasse byder på nogle søde og interessante personer. Savnet efter moren bliver dog ikke mindre af flytningen. Amanda Frederikke Trauns levering af ’De siger jeg ligner dig’ er en både trist, stærk og gåsehudsfremkaldende smuk sang. Her blænder John Bulleids illuminationer også virkelig igennem. Loui Trampedach Mortensen og Maria Lucia giver i løbet af musicalen også nogle flotte solistpræstationer med versioner af den kendte Seebach-klassiker ’Olivia’. 

Ud over livemusikken og de smukke vokaler, løber den flotte og dramatisk velintegreret brug af trapez og akrobatik med æren for de små momenter af magi, som løfter forestillingen til noget særligt. 

Alle i den nye klasse er faktisk vilde med Olivia, altså lige bortset fra gymnasielæreren Kristine, der mest er fuld af falske intentioner. Og hun fylder desværre bare rigtig meget i Olivias nye liv: som lærer, som mor til den dreng i klassen, Olivia bliver vild med, som instruktør for skoleforestillingen og mere, som ikke skal spoiles her.

’Olivia og skyggedansernes hemmelighed’ er en historie fra en håndfuld voksne, etablerede kunstnere til og for de unge. Sådan en øvelse vil aldrig blive helt på de unges præmisser, men ikke desto mindre er det prisværdigt med det oprør, der også ligger i fortællingen - som når det unge ensemble synger ”Sandheden er, at vi ved, at I ikke har styr på en skid” til de voksne. 

Seebach, Ankerstjerne og Price har givet sig selv en svær opgave. De har virkelig villet lave en moderne coming of age-fortælling med en både sej og 2026-følsom hovedkarakter. En vaskeægte moderne ungdomshelt. Og den del slipper de faktisk rigtig godt fra. Men som i enhver heltefortælling skal der også være en skurk. Og her har holdet været mere udfordret. 

Det er svært at lave en god skurkeskildring, og måske særligt en moderne én af slagsen. Buddet med den kristne Kristine som en anti-woke og anti-mangfoldig gymnasielærer er sådan set slet ikke værst, men fremstillingen tipper desværre over i en karikatur, der fjerner noget af den autentiske nerve, som musicalen ellers brillierer ved. 

Som aftenens absolutte højdepunkt står Amanda Frederikke Trauns hovedrolledebut. En så ubesværet og troværdig musical-karakterfremstilling er en sjældenhed, særligt fordi det ikke sker på bekostning af hverken dansetrin eller en supersmuk vokal. Olivia er både stædig, flabet, goofy, usikker, sej, modig, bange og forelskes-fremkaldende. Ikke bare for de nye venner i Køge, men for alle i den tætpakkede sal på Østerbro. 

Særligt vil Olivia være et vigtigt møde for unge omkring 12-15 år, så tag endelig dem med og lad dem spejle sig i den seje Olivia, der både slipper noget af sin angst, men ligeså vigtigt også lærer at stå ved den som en del, af den hun er.