Klara and the Sun

Nobelprisvinderen Kazuo Ishiguros bestsellerroman ‘Klara and the Sun’ har været udsat for et blodbad - alt substans i bogen er stort set blevet skåret væk i Taika Waititis filmatisering, som serverer en omgang finurlig futurisme så sødladen og sentimental at det næsten ikke er til at holde ud.

En tredje verdenskrig har udslettet internettet og efterladt en (ellers ganske velbevaret) verden i en gråzone mellem virkelig og kunstig. Klara (Jenna Ortega) er en robot, en såkaldt kunstig ven, skabt til at udfylde et tomrum i et menneskes liv. Da hun møder teenagepigen Josie (Mia Tharia) opstår der øjeblikket et særligt bånd mellem dem, og trods lidt modstand fra Josies mor (Amy Adams) flytter Klara ind i deres afsidesliggende hjem - et hjem der viser sig at være præget af sorg og ensomhed. Med loyalitet til Josie og stor nysgerrighed, forsøger den søde, naive og charmerende Klara at forstå den nye og komplekse verden omkring hende og hun bliver snart et omdrejningspunkt i familiens liv.

Man skal endelig ikke tro, at det er en film om AI og hvordan det måske kommer til at påvirke vores liv i fremtiden. For selvom der har fokus på robotten Klara - i øvrigt en ældre og mere primitiv model der drives af solenergi - så er det i bund og grund en fortælling om en outsider der kommer ind i en ødelagt familie. Datteren er et 14-årigt vidunderbarn efter at være blevet ”løftet” – et bekosteligt og ikke ufarligt kirurgisk indgreb der giver børn en ekstremt høj IQ. Men hun er ensom og samtidig lider hun af en udefineret sygdom. Moren er i sorg efter et stort tab, arbejder alt for meget og har svært ved at have et naturligt og kærligt forhold til Josie.

Waititis valg om at gøre ‘Klara and the Sun’ til en (fejlslagen) komedie set gennem et barns øjne, ødelægger den komplekse og tankevækkende historie som romanen fortæller om sorg, ensomhed og hvad det vil sige at være menneske. Filmen kradser lidt i overfladen på temaerne, men det bliver aldrig rigtigt interessant og heller ikke specielt sjovt - den gnavne husholderske Melania (Rachel House) er næsten det tætteste filmen kommer på komik. 

Jenna Ortega gør sit bedste for at puste lidt liv i fortællingen og hun er ganske bedårende at se på som den naive Klara, men der er ikke nok kød på manuskriptet, og hun får ikke meget hjælp fra sine medspillere - særligt Amy Adams er overraskende stiv i sit spil som Josies mor. 

‘Klara and the Sun’ er desværre blevet en film der er for barnlig for voksne og sikkert for kedelig for børn, så læs i stedet romanen fra 2021, der både er indsigtsfuld og bevægende.