pixel

Shelby J. - Soul Classics Reimagined

  • Epicurus
  • premiere 16. september 2026
  • 5.04

Shelby J

Fakta

JAZZ SHOW

16. september - 19. oktober 2026

Epicurus

Endelig lykkedes det at være med til Shelby-showet! For tredje gang rykker power-kvinden ind på Epicurus og svinger jazzen helt op i gear med fede Prince-numre, lækre soulklassikere og fræk funk. Og det er en fest, man ikke vil gå glip af!

Fra start tuner Shelby J ind på fest og farver, når hun entrerer ned ad trappen og dermed straks får publikum til at vende sig om til den dybe, forførende stemme der giver nyt liv til et af Princes første store hits ’Little Red Corvette’ - og derefter ’Raspberry Beret’. Allerede der har hun fået publikum op af sofastolene til festlig klap, sang og dans.

De røde farver - fortæller hun imens hun former et hjerte med fingrene - mixet med blå, bliver til lilla, som jo er evigt forbundet med Prince. At hun elsker farver og glimmer er tydeligt, for ikke kun det blågrønne outfit er fyldt med pailetter og shine, det glimter også på brillerne, øreringene og den karakteristiske skaldede isse. Og viften, selvfølgelig - som iøvrigt også er udmærket til lidt ekstra flaptoner.  

Der er forrygende fest i det lilla musikkatalog, og ingen kan stå stille når hun spørger hvilket år det er, og inviterer til "party like it’s 1999". Det fede funk-soul har allerede toppet med ’I Feel for You’ (kæmpehit for Chaka Khan), og den smukke ’How come U don’t Call Me Anymore’ (nok mere kendt i Alicia Keys’ version). Derimod synes ’Money don’t matter Tonight’ som et lidt underligt valg ud af så mange geniale tracks.

Hele aftenen kommer der masser af love-tegn og småhistorier om manden hun siden det første samarbejde i 2006 - som fast del af New Power Generation - har kaldt ven, bror og mentor. Hun joker med at han kaldte hende Jukebox, sideløbende med hvor rørt hun blev da han roste og boostede hendes drømme om at blive sangskriver.

Desværre blev hendes første album først udgivet i 2017, et årstid efter Princes død, men man kan sagtens fornemme ham på sidelinjen i ’Day in the Sun’, som hun dedikerer til hans mantra om at blive ved med at drømme. Lidt mere sentimentalt er det nyudgivne nummer ’C U Again’, som en tribute til turnelivet med både Prince og D’Angelo, der døde for et år siden. Men begge numre lyder væsentligt bedre live, for Shelby J er en suveræn performer, der strutter af energi og glæde.

Med på scenen har hun pianoman Ken Linh Doky, Felix Pastorius på bas og Jacob Hatholt ved trommerne, og selvom det er erfarne herrer, er det Shelby og powerstemmen der styrer showet. Musikerne får ikke mange chancer for at jamme igennem, som man ellers er vant til på denne scene, men der er ingen tvivl om at de nyder samspillet i dette show.

Mest jam er der nok over det overraskende medley af ’Chelsea Rogers’, ’Nutbush City Limits’ og ’I’m a Star’ - og et virkelig fedt, funky bastrip til ’Come Together’. Plus naturligvis hendes signatursang ’Love Train’ - af The O’Jays, som hun har været support act for - hvor publikum agerer dansende, slingrende kærlighedstog med et aldersspænd på omkring 25 til 80. Helt vidunderligt og livsbekræftende.

Endnu et topnummer tilføjer yderligere kontekst: En af de ultimative klassikere, Marvin Gayes ’What’s going on?’ starter roligt og rørende - også i den skønne betoning fra Kens klaver - med flot markering af den smukke samfundsbevidste tekst, der med linjer som "Things ain’t what they used to be.." viser sig at være evigt aktuel. Og når hun stepper ud til publikum med mikrofonen - imens hun beder Jacob om at holde gang i trommerne - er der en gæst som synes spørgsmålet skal besvares med "I don’t know…" og det kan vi jo alle bare være enige i, også Shelby J.

Gode budskaber og rørende råd bliver det også med to andre store klassikere: ’A Song for You’ af Donny Hathaway - en af Princes favoritter - og Carole Kings ’You’ve got a Friend’ i uptempo version med glad og positiv vibe, som undertegnede klart foretrækker over den nogle gange lidt for sentimentalt melankolske. Og et smukt midterstykke med (næsten) a cappella - til at pointere den ret relevante opfordring om at værdsætte sine tætte venner og give dem masser af kærlighed.

Igen flyver tiden afsted i de vidunderlige omgivelser hos Epicurus. The Shelby Show - som hun også selv kalder det undervejs - er toptunet underholdning i ægte amerikansk showstil. Der er candycolored klappefest, hvor Gud selvfølgelig har sin plads, og publikum nu er en del af familien. Men med Shelby J som powerhouse rykker det, og føles ret naturligt. 

The Shelby Show er den bedste jazz-soul-funkfest i byen. Go-go! Party like it’s 1999. Og nyd iøvrigt en af de Prince-inspirerede cocktails, de er også top! Herfra anbefales til den dybe, varme smag: Purple Rain, og til den mildere, boblende: Sometimes it’s snows in April. Som Shelby siger: "The more you drink, the better we sound." Men de alkoholfri fungerer ligesågodt, for hun er bare suveræn, og skaber en fest!

Mest læste

seneste
scene

Faust
3

Betty Nansen Teatret
Afanador
5.04

Det Kongelige Teater
Guys and Dolls
4.02

Det Ny Teater
Stupid Man - The Musical
4.02

Tivolis Koncertsal
Macbeth
6

Operaen

seneste
film

Klara and the Sun
2.04

Taika Waititi
4.02

François Ozon
Digger
5.04

Alejandro G. Iñárritu
Autofiktion
3

Pedro Almodóvar
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling