Vi fjerner graffiti for millioner — men udstiller den som kunst og kulturhistorie

Københavns Kommune brugte sidste år omkring 10 millioner kroner på at rense graffiti af byens vægge, broer og bygninger.

Det er der en god grund til. Hærværk er hærværk. Men samtidig står vi med et paradoks.

For noget af den graffiti, vi bruger millioner på at fjerne, hæver sig op og ender med at blive folkeeje. Udfald i det mondæne byrum, som vi ikke vil være foruden. 

Lige nu kan man på Københavns Museum se fotografier af hovedstadens gavle, mure og facader bemalet af budskaber fra den anonyme graffitikunstner SPYO. For to år siden blev SPYO kåret til Årets Københavner af Politiken. En anonym kunstner, hvis værker både bliver fjernet som hærværk og dokumenteret og udstillet som en del af Københavns kulturhistorie. 

”Forbliv naiv” står der med store bogstaver på gavlen af en nedrivningsklar bygning, ”Manual for hipsters” i hvide blokbogstaver på brokvarternes sorte tage og ”Magtvej” på adressen for det tidligere ungdomshus.

Det er værd at stoppe op og tænke over. For det handler om, hvilken by vi er og som vi ønsker at give videre.

Vi kan skure og skrubbe, så meget vi vil på byens mure, graffitikunstnerne har fundet vej siden det første sprøjt fra malerdåserne. 

Graffiti? Eller streetart?

Derfor kan dilemmaet heller ikke reduceres til et simpelt spørgsmål om at være for eller imod graffiti. Den såkaldte streetart er et vigtigt element i byens liv og byens udtryk. 

Vi skal selvfølgelig slå ned på hærværk. Man må ikke ødelægge andre menneskers ejendom. Men København må ikke udvikle sig til at være en by uden meninger, uden kant og uden kunst. 

Det er ikke et argument for, at alt skal være tilladt overalt. Tværtimod. Tydelige rammer gør det lettere at sige ’nej’ til hærværk og ’ja’ til den kunst, vi gerne vil have.

København har længe haft et stærkt streetartmiljø, og det skal vi tage alvorligt.

Hvis vi ønsker mere liv og kultur i byrummet, skal vi skabe bedre muligheder for at udfolde sig. Det kan være lovlige gavlmalerier, gadegallerier eller plads til graffiti og gadekunst på byens mange byggehegn, tunneller og andre steder, hvor de kedelige overflader kalder på kreativitet.

Et godt eksempel på det kan man se i Nordvest-kvarteret. Her har et samarbejde resulteret i et maleri af netop SPYO på Ungdommens Røde Kors’ gavl.

Vi skal kunne bekæmpe hærværk og samtidig skabe mere plads til kunst og kultur. Det er ikke et paradoks, vi skal løbe fra. Det er en balance, vi skal blive bedre til.

Fotograf:  Magasinet KBH