Nye planer for Søerne skal transformere dem

Og den grønne forvandling er nu et skridt tættere på at blive til virkelighed.

På byens budget for 2027 — der blev aftalt i starten af september — blev der nemlig fundet penge til nu at blive mere konkret.

Tilbage i juni gav politikerne hinanden håndslag på, at man gerne ville have en såkaldt 'helhedsplan' for Søernes fremtid — hvis der altså kunne findes penge til det.

Den slags beslutninger tages dog ganske tit, uden at der sidenhen bliver fundet penge til at realisere de gode intentiner.

Men det gjorde der altså ved denne lejlighed.

I alt er der afsat 4,2 mio. kroner til at undersøge tre afgørende ingredienser til at give fremtidens Søerne et større løft.

Bedre vand

I 'Initiativ 1' vil kommunen igangsætte en undersøgelse af, hvordan vandmiljø og biodiversitet i Søerne kan forbedres.

Det skal i sidste ende munde ud i et idékatolog for konkrete tiltag, der kan gøre livet rarere for dyr, fisk og planter — og generelt forbedre vandkvaliteten.

Et par eksempler er allerede nævnt i de dokumenter, der følger med finansieringen af den nye plan:

Iltning af vandet, begrænsning af alger eller såkaldt biomanipulation er potentielt på programmet.

Sidstnævnte indebærer en målrettet reduktion af de fisketyper, der skaber uklart vand og dermed kan gøre livet surere for det øvrige dyre- og planteliv — og for de københavnere der holder af klart vand.

Også bedre på land

Andet led i undersøgelsen foregår inde på land. Det er det såkaldte 'Initiativ 2'.

Én ting er at skabe et bedre miljø i vandet, men der er som bekendt også liv omkring Søerne.

Også her skal undersøgelsen munde ud i et idékatalog med overslag over, hvad hver enkelt idé vil koste at føre ud i livet.

På den måde kan politikerne i de kommende år bruge idékataloget som en slags menukort, som der kan bestilles fra — hvis der kan findes midler på kommende budgetter.

Dokumenterne indeholder her ikke nogen eksempler på, hvad der skal ske, men målet er at skabe øget begrønning og biodiversitet omkring Søerne.

Naturlige kanter

Det tredje, og sidste initiativ, der blev fundet penge til, skal se på mere "naturlige søkanter".

De københavnske søer blev skabt ved at lave dæmninger tilbage i Middelalderen, og de har derfor ligget, hvor de ligger, i århundreder.

I starten havde de mere naturlige, ujævne bredder, men datidens københavnerne rettede Peblinge Sø og Sortedams Sø ud tilbage i 1700-tallet. Og for omtrent 100 år siden kom de lodrette stenkanter til.

Som et led i den større vision for vildere søer, vil man i 'Initiativ 3' lave en screening af, hvordan Søernes bredder igen kan blive mere naturlige og skrånende.

Mere naturlige bredder med beplantning vil i sig selv kunne bidrage til at skabe bedre forhold for både smådyr, fisk og fugle, hedder det i materialet.

Så sent som sidste år blev der dog afsat ikke mindre end 105 mio. kroner til at genoprette Søernes stenkanter, som de er nu, da er ved at styrte sammen.

Screeningen af mulighederne for naturlige søkanter skal derfor ske i "tæt dialog" med den allerede finansierede genopretning af de ikke-naturlige kanter, som det hedder.

Mindre trafik — men ikke lige nu

Flere penge blev der ikke afsat til Søerne i denne omgang, men yderligere to initiativer var faktisk på menukortet, da byens politikere først i september valgte, hvad de ville finansiere.

'Initiativ 4' ville lave en trafikal helhedsplan for hele området omkring Søerne — potentielt for at omlægge flere vejarealer.

I dokumenterne nævner man, at der er stor forskel på trafikafviklingen omkring Søerne i dag.

Langs visse bredder er der blot gang- og cykelstier, men på Nørre Søgade finder man en seks-sporet indfaldsvej. Og analysen i Initiativ 4 skulle se på, om vejareaet her og andre stedet kan reduceres, så der "derved kan frigøres mere areal til bynatur."

Der blev dog her i september ikke afsat de nødvendige godt 3 mio. kr. til at lave denne helhedsplan — men politikerne blev enige om en såkaldt 'hensigtserklæring' om at forsøge også at finansiere dén, når byens "lille budget" skal lægges til foråret.

I mellemtiden kan cyklister og fodgængere glæde sig over, at der allerede er gang i et forsøg med en delvis fredeliggørelse af trafikken på Øster Søgade.

En skiderik med venner

Det sidste, og femte sø-initiativ, som politikerne kunne have finansieret var en undersøgelse af, hvordan man kan begrænse skarvens tilstedeværelse.

Skarven har gennem en årrække skidt den engang så grønne Fugleø i Sortedams Sø i mere monokrome nuancer og fået øens træer til at gå ud.

De sorte dykkerfugle, der kan have et vingefang på op til halvanden meter, har dog også venner blandt af ornitologer og naturforeninger.

Da kommunen i 2004 ville skræmme skarverne væk med lyd, klagede både Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening — og fik medhold.

Og i 2021 kunne medlemmerne af kommunens Grønne Råd ikke bakke op om at regulere bestanden, fordi skarven er "en unik fugl i byen, som i mange år har haft dårlige vilkår og været truet som bestand".

Skarven er også ankommet af sig selv og betragtes derfor også som en del af Søernes naturlige tilstand.

Fuglen er ligeledes beskyttet af EU-regler, og det er altså ikke så ligetil, som man måske kunne tro, bare at skræmme den væk eller skyde den.

Undersøgelsen af mulighederne for at begrænse skarvebestanden ville kun koste 100.000 kroner, men politikerne valgte slet ikke at finansiere dette 'Initiativ 5'.

De 4,2 mio. kr til initiativ 1, 2 og 3 er klar til brug fra næste år, og de to idékataloger og screeningen af mere naturlige søkanter vil forventeligt være klar i 2028.