Omgår kommunen afgørelser i sag om byliv ved Royal Arena?

Den store multihal spiller også hovedrollen i en opsigtsvækkende sag, der begyndte at rulle i 2020.

Dramaet har fyldt i spalterne hos Magasinet KBH siden 2023 og handler om Royal Arenas lukkede facader.

Ifølge den gældende lokalplan skulle arenaen nemlig have haft aktive og udadvendte stueetager, som lokale og forbipasserende kunne nyde godt af i hverdagen, og som ville skabe liv i bydelen.

Kravet stammer fra den lokalplan, Københavns Kommune vedtog i 2012 — fem år før kronprinsen klippede snoren ved arenaens indvielse i februar 2017.

Hvis man har gået forbi lige siden, har man i stedet for caféborde under parasoller dog primært kunnet spotte skriveborde og depoter bag de ofte blændede facadevinduer.

Efter klager fra de lokale og årelang sagsbehandling, så det sidste år endelig ud til, at en afgørelse fra det statslige Planklagenævnet ville sætte et punktum i sagen.

Nævnet afgjorde nemlig, at Royal Arenas livløse facader var ulovlige og skulle åbnes op.

Men som vi beskrev i februar, var der nu optræk til, at kommunen ville sno sig ud af kravet om ’udadvendte aktiviteter’ med en skrivebordsøvelse — frem for reelle forandringer.

Dét har fået et spørgsmål om, hvorfor embedsværket tilsyneladende modarbejder de politiske hensigter om at skabe byliv ved Royal Arena til at rumstere.

Aktindsigter og notater fra kommunens Klima-, Miljø og Teknikforvaltning tegner et billede af, at kommunens egne kommercielle interesser måske har været motivationen for at de lukkede facader blev tilladt — og at de kan ende med at tilsidesætte demokratiske beslutninger.

Magasinet KBH er dykket ned i sagen.

En handel — på én betingelse

For at forstå, hvad det er for interesser, der er på spil, skal vi kigge på ejerforholdene og det nylige salg.

Siden åbningen i 2017 har Royal Arena været ejet af Københavns Kommune og Realdania, der finansierede byggeriet. De to parter skød dengang hver 325 millioner kroner ind i det byggeri, der endte med at koste 1,4 milliarder kroner at opføre. Resten blev finansieret af lån.

De seneste år har arenaen haft et årligt driftsoverskud på omkring 60 millioner kroner — penge der er med til at give begge ejere en økonomisk interesse i, hvordan sagen om facaderne ender.

I oktober 2024 blev den populære arena sat til salg, og efter mere end et år med til salg-skilt i ruden kunne kommunen i slutningen af sidste år meddele, at den amerikanske koncertarrangør Live Nation ville købe bygningen.

Selv om parterne ikke ville ud med prisen, var der ifølge EjendomsWatch tale om en handel til ca. 1 mia. kr., og de to ejere stod altså til at kunne indkassere en pæn profit.

Her i andet halvår af 2026 vil den amerikanske ejer med hovedsæde i Californien efter planen overtage multiarenaen — men der er én ting, der kan spænde ben for at købet går endeligt igennem, og det er striden om bygningens facade.

Handlen er nemlig ”betinget” af, at et kommende lokalplantillæg for, hvordan Royal Arenas stueetager skal benyttes fremover, lød det tilbage i december.

Det blev dog ikke uddybet, præcis hvordan handlen er ”betinget”, eller hvor Live Nation stod i forhold til konflikten. Var de for eller imod en ny indretning, som f.eks. kunne involvere nye udeområder, små tilbygninger og et areal med streetfood?

Men mere lys er nu blevet kastet på sagen.

Vores bekymring er de lokales opfattelse

Indholdet af aftalen er stadig ukendt, for Økonomiforvaltningen på Københavns Rådhus har afslået en aktindsigt ”under henvisning til risikoen for skade på kommunens økonomiske interesser”.

Det fortæller tidligere medlem af Amager Vest lokaludvalg Nick Vikander i en mail til Magasinet KBH.

Vikander — som var med til at indsende klagen til kommunen over Royal Arenas lukkede facader helt tilbage i 2020 — er dog lykkedes med at få aktindsigt i flere notater og mailkorrespondancer mellem køber og sælger.

Og de bortfejer al tvivl om, hvilken vej den kommende ejer vil hen: Live Nation vil have fjernet kravet om bylivsskabende funktioner langs arenaens østlige og vestlige facader — og har gentagne gange ’presset på’ for få det til at ske.

I en mail fra Royal Arenas advokat til kommunen lyder det bl.a.:

"Vores helt store bekymring er, at borgerne i området stadig er af den opfattelse, at der laves en arena, der passer med illustrationerne i lokalplanen."

Mere klart kan det vist ikke siges, at man ønsker noget andet, end hvad der blev besluttet af byens politikere om Royala Arenas udformning.

Det er Live Nations eget datterselskab — Danish Venue Enterprise — der har drevet og lejet arenaen, lige siden den åbnede i 2017, og de har dermed også løbende haft direkte indflydelse på husets daglige liv længe før, det formelle ejerskab nu snart skifter hænder.

”Sagsakterne rejser alvorlige spørgsmål om Royal Arenas adgang til at påvirke de krav, der skulle gælde for arenaen selv i lokalplanen,” siger Nick Vikander.

Og det er ikke første gang, at Vikander retter den kritik mod kommunen. Allerede i januar 2023 advarede han i et opinionsindlæg i Magasinet KBH om, at "Royal Arena langt fra lever op til ambitionen om at styrke den lokale byudvikling."

Omgår man afgørelse?

Den endelige gennemførsel af handlen med Live Nation er altså betinget af et nyt tillæg til lokalplanen for Ørestad Syd, som er i høring frem til 18. september. 

Tillægget har været undervejs siden 2023, og dets primære mission er at være med til at styrke bylivet i Ørestad Syd — blandt andet via nogle ændringer af tidligere byggeplaner andre steder i området.

Men tillægget indeholder også nye bestemmelser for Royal Arena, der fjerner de gældende krav om, at mindst 50% af stueetagen skal anvendes til at ’fremme bylivet’ — til trods for at Planklagenævnet sidste år var helt klar i spyttet om, at Københavns Kommune ikke måtte give dispensation for kravet.

Hvad der er ved at ske nu er tilsyneladende, at man på rådhuset omgår Planklagennævnets afgørelse ved at lave det nye tillæg til lokalplanen.

På den måde behøver man nemlig ikke at give dispensation fra den nuværende lokalplans krav. I stedet laver man et tillæg med nye bestemmelser, der træder i stedet for de eksisterende.    

”Det er svært ikke at se forløbet som et eksempel på, at kommunen først tilsidesætter borgernes bekymringer — og derefter ændrer reglerne, når arenaen ikke lever op til dem,” siger Nick Vikander.

Og det er ikke første gang, forvaltningen tilsyneladende har brugt den slags greb i netop denne sag.

Aktindsigter har tidligere vist, at sagsbehandlingen af den oprindelige klage fra 2020 stod stille i halvandet år, efter at forvaltningens direktør bad sine medarbejdere ”holde hesten” af hensyn til de omkostninger, en udskiftning af arenaens matterede glas i stueetagen ville have for Royal Arena.

I en anden runde af sagen nægtede forvaltningen længe at anerkende, at dens egen vurdering af stueetagerne overhovedet udgjorde en formel ”afgørelse” — hvilket forhindrede en borger i at klage til Planklagenævnet, før forvaltningen efter pres erkendte, at jo, man havde "afgjort" sagen, og derfor kunne der klages over den.

Og den klagessag tabte forvaltningen altså.

Har man brugt forkerte tal?

Spørgsmålet om, hvorvidt reglerne er blevet omgået strækker sig også til Royal Arenas østfacade. I september 2025 godkendte Københavns Kommune selv facadens brug som lovlig.

Det skete efter, Royal Arena omdannede et tidligere lager til VIP-klubben ”Vinyl Room” — i et tilsyneladende forsøg på at efterkomme Planklagenævnets afgørelse.

Klubben har dog kun åbent i forbindelse med koncerter i arenaen — og er en eksklusiv lounge, som gæster skal betale omkring 1.000 kr. ekstra for adgang til.

Den er altså ikke et sted, hvor hverken lokale eller forbipasserende stikker hovedet ind til en kop kaffe — eller kan bruges som et mødested for området.

Alligevel blåstemplede kommunen funktionen som ”publikumsorienteret serviceerhverv”, og dermed nåede man i mål med et krav om, at halvdelen af facadens stueetage skal kunne placeres i dén kategori.

Nu sår en aktindsigt imidlertid tvivl om, hvorvidt denne facade rent faktisk lever op til kravene — selv med den kommunale blåstempling.

For på en tegning, som Royal Arena selv fremlægger, udgør den aktive del af facaden under 45% af facadens samlede længde — og dét kalder på en afklaring, lyder det fra Nick Vikander.

”Det bør afklares åbent, om kommunens vurdering af østfacadens lovlighed hvilede på et forkert grundlag, da Royal Arena i deres tidligere ansøgning om byggetilladelse for Vinyl Room oplyste tallet 53% ved at opgøre facaden efter areal frem for længde.”

Beboere ’ført bag lyset’?

Handlen mellem Realdania, Københavns Kommune og Live Nation ser altså netop nu ud til at afhænge af det kommende lokalplantillæg.

At der bliver lavet et nyt tillæg — i stedet for at man giver dispensation for den gældende lokalplans krav — betyder som nævnt, at den nye ejer vil kunne navigere uden om Planklagenævnets afgørelse fra sidste år.

Øvelsen medfører dog også, at der igen vil komme politiske øjne på sagen, da alle lokalplaner skal godkendes politisk. 

Men uanset den politiske vurdering, der venter, er det vigtigt at få det frem i lyset, hvis kommunens ændringer af sine egne krav bunder i en salgsklausul.

Dét mener Nick Vikander.

Han argumenterer for, at hverken beboere eller politikere kan tage stilling på et oplyst grundlag — og bliver ’ført bag lyset’ — hvis forvaltningens ’reelle begrundelse’ holdes skjult.

”Hvis lokalplanændringen reelt er nødvendig for at gennemføre salget, bør det fremgå klart for både borgere og politikere. Ellers risikerer høringen at blive en proforma-proces, hvor beboerne ikke får indsigt i den reelle begrundelse for at fjerne kravene,” lyder det fra Vikander.

Beboerne i Ørestad Syd kan nu efter seks års kamp måske ende med at vinke endeligt farvel til den oprindelige idé om, at Royal Areana også skulle være et nyt samlingssted for det i det i dag noget livløse område.

Og sker dét, skal andre områder i byen måske også til at frygte, at afgørelser og lovgivning bliver tilsidesat eller omgået, hvis Københavns Kommune har en særlig interesse i det.

Magasinet KBH følger op på sagen.