Hvorfor får område ved Kastellet ingen lamper?

Men om få måneder, når dagene er blevet kortere, og dagslyset svinder ind, vil man bemærke noget andet — nemlig manglen på lys mellem trækronerne.

Den mørke strækning har skabt så stor frustration hos én københavner, at vedkommende i 2018 tilbød Københavns Kommune 18 gadelamper, der kunne sættes op i det velbesøgte område tæt på Østerport station.

Det blev dog afvist med den begrundelse, at "arealet er fredet".

I år har københavneren dog gentaget tilbuddet. Og denne gang er det med en idé om at opsætte lamperne længere ud mod kørebanen, mellem fortov og cykelsti, så de ikke rammer ind i det fredede areal.

Men igen har kommunen svaret nej.

Denne gang er forklaringen fra Københavns Kommune, at masterne til lamperne vil komme for tæt på de store træer og risikere at beskadige rødderne.

I forbindelse med at man har set på sagen igen, er man desuden nået frem til, at det fredede areal faktisk også dækker området ved trærækken.

Og derfor vil projektet også være afhængigt af en godkendelse fra Slots- og Kulturstyrelsen — en godkendelse som kommunen vurderer man ikke vil få.

Belysning skaber tryghed

Belysning er afgørende for, om et område opleves som trygt og sikkert — og for om folk får lyst til at slentre en aftentur eller blive lidt længere et sted.

Det er kommunen helt klar over, og derfor er man andre steder i byen i gang med at opsætte gadelamper og spotbelysning.

Så hvorfor sige nej til belysning på et centralt sted i byen, der er besøgt af mange lokale såvel som turister? Når lamperne tilmed bliver doneret, kunne det virke som en win-win-situation.

Kunne man ikke finde en løsning?

Magasinet KBH har spurgt forvaltningen, hvor langt væk man skal fra træerne for at komme ud på et areal, der ikke risikerer at ramme rødderne.

"Der er risiko for rødder ved træernes drypzoner — det vil sige nedenfor træets krone," lyder svaret.

Hvis man opsætter gadelamperne på den side af træerne, der vender væk fra Kastellet, og ikke under træernes kroner, undgår man altså kommunens to forbehold, der indtil videre har ført til afslag.

Men så støder man ind i den næste udfordring: At gadelamperne vil optage plads på enten cykelstien, gadeparkeringen eller kørebanen.

'Teknisk muligt' at nedlægge P-pladser

Grønningen er dog en bred vej med to kørebaner i nordgående retning, én i sydgående og parkering i begge sider.

Man kunne derfor godt tænke sig til et scenarie, hvor man nedlagde én af de to kørebaner i nordgående retning.

Alternativt ville man kunne sløjfe parkeringen ved de nordgående kørebaner og rykke cykelstien længere væk fra Kastellet — og på den måde skabe et større areal mellem fortov og cykelsti, hvor der kunne opsættes belysning.

Den løsningsmodel har Magasinet KBH også spurgt forvaltningen om. Svaret lyder:

"En sådan løsning vil kræve et politisk mandat. Både i forhold til at kunne nedlægge parkeringspladser og ændre vejforløbet. Det forventes at være teknisk muligt at installere de oprindeligt foreslåede parklamper i det areal, hvis parkeringspladserne nedlægges, og arealet omlægges til en helle."

Ligesom flere andre steder i byen er idéen om at forbedre området ved Kastellet altså igen et spørgsmål om, hvorvidt bilister eller cyklister og fodgængere skal prioriteres.

Spørgsmålet om P-pladser i København er nemlig en lang saga med passionerede stemmer for og imod blandt de lokale — og løbende et varmt politisk emne.

Ved Grønningen nævner embedsværket dog også et andet problem, hvis man inddrager kørebane eller P-pladser for at opsætte de tilbudte parklamper lidt længere væk fra Kastellet.

I så fald er der en sandsynlighed for, at parklamperne ikke vil give den ekstra mængde lys på fortovet, som lampe-donoren håbede på, da de ikke har en "lysfordeling, som er optimal for denne placering," lyder det.

Sagen er indtil videre lagt på en hylde og kan kun blive aktuel igen, hvis der opstår politisk interesse for at gøre noget ved den.