København får sin første å op til overfladen

Men nu sker der endelig noget konkret.

Vi dykker i disse dage ned i Københavns Kommunes budget for 2027, der blev aftalt først på måneden — og et gensyn med en af byens åer er ét af de punkter, der kom med.

I hvert fald et lille ét.

Gør klar til det store å-puslespil

Med den nye aftale om Budget 2027 blev politikerne enige om at sende 6,2 millioner kroner i retning mod at gøre Lygte Å synlig igen i Parken ved Bispeengen.

Det er det første reelle hug med skovlen for at give hovedstaden lidt af sine gamle rørlagte åer tilbage.

For et par uger siden skrev vi her på siderne, at 'Parken ved Bispeengen' allerede var klar til et to-cifret millionløft, der skal forbedre den i dag noget nedslidte park.

Men skulle der også vand i parken — i form af genkomsten af et lille stykke af Lygte Å — var projektet afhængigt af en politisk merbevilling.

Og dén kom altså for få dage siden, så nu er det helt sikkert, at vandet kommer tilbage til overfladen i denne lille del af byen.

Det smarte er, at arbejdet med at bringe den rørlagte å op til overfladen bliver slået sammen med den overhaling, parken allerede står over for. På den måde slipper nabolaget for, at det hele skal graves op igen om nogle år, hvis politikerne først til den tid ville være klar til at finansiere en genkomst af åen.

Tilløb til mere vand

Men derudover kigger kommunen faktisk allerede længere ud i fremtiden — og de små 200 meter å, der nu er på vej op i dagslyset for første gang i årtier, er også et tilløb til noget større.

Da projektet for fritlægningen blev lagt frem i august, var planen nemlig, at åen skulle ned under jorden igen et lille stykke fra Bispeengbuen.

Der er dog også politiske planer om en dag at fritlægge dele af Ladegårdsåen, der netop starter ved Bispeengbuen. Og derfor vedtog man kort før budgetaftalen, at man også vil undersøge, om man kan trække den fritlagte å-stump i parken et lille stykke længere ud mod Ågade og Bispeengbuen.

Idéen er at gøre det hele klar til den dag, hvor kommunen og staten — måske — bliver enige om at rive den ene bue ned og åbne Ladegårdsåen.

Får man ført Lygte Å helt ud til kanten af parken nu, kan de to åer i fremtiden kobles direkte sammen under Bispeengbuen uden et nyt, dyrt gravearbejde.

Store valgord, lidt beskeden start

At der nu kommer vand i parken, vækker stor begejstring hos Klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod.

I en pressemeddelelse sendt i forbindelse med budgettet fremhævede hun ligefrem å-åbningen som en af budgettets største sejre, der vil gøre byen grønnere og køle os ned, når hedebølgerne rammer.

Det er måske ikke så mærkeligt, for da valgkampen op til kommunalvalget i 2025 kørte, gik netop Enhedslisten og Line Barfod — blandt andet — til valg på at åbne både Lygte Å og Grøndals Å i et projekt med en tidshorisont på 5-10 år.

Lygte Å og Grøndals Å løber sammen ved netop Bispeengbuen, og herfra fortsætter de som Ladegårdsåen ind til Søerne.

Det, der nu er sat penge af til ved Bispeengen, er dog en ret beskeden park-stump, hvor vandet pumpes op fra under jorden og risler igennem en lille kunstig rende — for så at forsvinde ned under jorden igen.

Mere vand mod vest

I det netop aftalte budget finder man dog også et såkaldt 'vandelement' til den meget aflange Grøndalsparken, der også udgør en grænse mellem Frederiksberg og Københavns Kommune.

Godt 20 millioner kroner skal her bruges på at etablere vand på parkens overflade — fra Grøndal Station næsten hele vejen til Damhussøen, en strækning på omkring 2 kilometer.

Grøndalsparken står alligevel over for en større skybrudssikring, der skal gøre den i stand til at holde på mere vand, så det ikke oversvømmer Københavns huse.

Dét arbejde er i forvejen finansieret af de penge, vi alle betaler på vandregningen — og dermed skal der ikke skattekroner til.

Men ved at spæde til fra kommunekassen, kan man nu benytte lejligheden til at lave et 'teknisk anlæg', der skal kunne holde på store regnmængder — og til at udforme det som et vandløb.

Der er dog her ikke tale om en egentlig fritlægning af Grøndals Å, der løber under parken. I stedet laver man et nyt, kunstigt vandløb, der kan opmagasinere og recirkulere almindeligt regnvand. Anlægget skal blot "drage paralleller til den historiske Grøndals Å".

Det skyldes ikke mindst, at der ikke er nok hældning fra Damhussøen ind mod Bispeengen, og at en fritlagt å derfor vil ende med at være helt stillestående.

Hvis tidsplanen holder, kan du fra 2029 stoppe op og lytte til rislende å-vand lige ved Bispeengen — og fra omkring 2032 også se det nye, og lange, vandelement i Grøndalsparken.