Hvorfor er cykel­parkeringen i København kaotisk?

For Amsterdam konkurrerer jo med København om at være verdens 'cykelhovedstad', og transport på to hjul foregår overalt og hele tiden i begge byer.

Men det er det ikke.

Omkring Amsterdam Centraal finder man ikke det veritable kaos af henkastede cykler, som man finder på alle flanker af Hovedbanegården.

Ja, faktisk er det næsten ikke til at få øje på en eneste cykel parkeret omkring den hollandske hovedstads trafikale knudepunkt.

Hvorfor er der så stor forskel?

Er cyklen væk? Tjek depotet

Svaret finder man skrevet på nogle fliser 40 meter foran stationens hovedbygning:

"Cyklen væk? Tjek Fietsdepot," står der på engelsk — og en pil peger over kanalen på en stribe rulletrapper, der forsvinder ned under vandspejlet.

Vil man parkere sin cykel ved Amsterdam Centraal, skal man nemlig pænt sætte den på plads i én af de to moderne cykelkældre, der er åbnet inden for de seneste år — én på hver side af stationen.

Gør man i stedet som i København og stiller den op ad den nærmeste mur eller lygtepæl, så skal man ikke regne med, at den står samme sted, når man kommer tilbage. Amsterdam Kommune indsamler nemlig de cykler, der er parkeret uden for de dertil indrettede faciliteter, og flytter dem til 'Fietsdepot' — cykeldepotet.

Dét ligger ved Amsterdams containerhavn — mere end en halv time fra stationen med tog og bus — og når man endelig er kommet derud, får man lov at betale 26 euro, knap 200 kroner, for at få sin indsamlede cykel udleveret igen.

Amsterdam'erne er derfor godt motiverede for at overholde reglerne og ikke bare smide cyklen op ad en mur, når de skal med metro eller regionaltog.

Til gengæld er det gratis at parkere sin cykel de første 24 timer i de underjordiske, kommunale anlæg.

Man tjekker ind med en hollandsk pendant til Rejsekortet og tjekker ud igen med samme kort. Kameraer og software holder automatisk øje med, om nogle cykler bliver efterladt, og gør de dét, ryger også de en tur til Fietsdepot.

Her har man fire uger til at hente den. Ellers bliver den doneret væk eller på anden måde genbrugt.

Fietsdepot har plads til at ekspedere 75.000 cykler om året, men en artikel fra 2024 kunne berette, at man på det tidspunkt var oppe på næsten 100.000, selv om hver cykel altså kun opbevares i få uger, inden den sendes videre til genbrug.

Så der bliver altså indsamlet grundigt i det hollandske — og det i en kommune med færre end 1 mio. indbyggere.

Cykelklippere med vinkelslibere

De to nye kældre ved stationen er ikke de eneste kommunale anlæg, man finder i Amsterdam. Der er flere fordelt over hele byen.

Anlæggene ligger typisk ved travle pladser, og her er det markeret på gadeplan, at cykelparkering kun må finde sted i stativer eller inde i anlæggene. Sætter man bare sin cykel fra sig på gaden, får den et rødt klistermærke, og man har så en time til at flytte den.

Det hjælper ikke at låse cyklen fast til en lygtepæl, et skilt eller et brogelænder. De cirka 50 kommunalt ansatte 'fietsknippere' — cykelklippere — der håndhæver reglerne, har selvfølgelig vinkelslibere med.

Er man som cyklist uden for de udpegede travle områder, må man gerne sætte sin cykel fra sig på gaden, præcis som i København, men cykelklipperne holder øje med hele byen.

Ét af deres tricks er at tegne en kridtstreg på de parkerede cyklers dæk i et afgrænset område, og så komme tilbage mindst seks uger senere. Er der cykler, der stadig har kridtstreger, ja, så konkluderer man, at de er blevet efterladt, og så kommer de også på en tur til Fietsdepot.

Men hvad så med alle de såkaldte delecykler? Sætter turisterne dem ikke bare overalt, som det sker i København? Svaret er nej, for Amsterdam Kommune har ikke givet tilladelse til, at udbydere som f.eks. Lime kan tilbyde cykeludlejning på offentlig vej — netop for at undgå presset på byens cykelparkering.

Ikke i København

Mange andre byer har relativt stramme regler for cykelparkering — og håndhæver dem, hvis de brydes.

Lige ovre på den anden side af Øresund finder man f.eks. parkering forbudt-skilte i Malmø med underteksten: "Felparkerade cyklar flyttas av Malmö stad och får lösas ut mot en fastställd avgift."

I København har vi ikke noget tilsvarende. Københavns Kommune samler kun decideret efterladte cykler ind, når de har stået i mindst fire uger — i gennemsnit godt 1.000 om måneden.

Kommunen har dog for ganske nylig taget et ganske lille skridt mod amsterdam'ske tilstande.

I Middelalderbyen vil man nemlig til næste år udrulle en forsøgsordning, hvor man på udvalgte pladser vil flytte cykler, der ikke er parkeret i et cykelstativ. De københavnske cykler vil dog ikke blive flyttet til et depot ved containerterminalen i Nordhavn, hvor man senere kan få dem udleveret mod et gebyr på 200 kroner. I København vil de i stedet blot blive flyttet til den nærmeste ledige plads i et stativ.

Hvor effektiv ordningen vil være, er dog et åbent spørgsmål. Københavns Kommune planlægger at ansætte to personer til at udføre arbejdet — et godt stykke fra de cirka 50, der har det tilsvarende job i Amsterdam.

Og selv hvis cyklerne blot bliver flyttet, vil der ofte ikke være så meget at flytte dem til. I dag er der cirka 6.500 cykel-parkeringspladser i Middelalderbyen, men kommunen har tidligere selv vurderet, at der typisk er omkring 11.000 cykler parkeret i området.

Med andre ord: Man mangler i omegnen af 4.500 pladser for overhovedet at kunne imødekomme behovet.

Virkelig 'verdens bedste'?

Kan nye, underjordiske anlæg som i Amsterdam være en del af løsningen på problemerne i København?

Måske. Men der er nok ikke så meget tvivl om, at de vil skulle suppleres af strammere regler for, hvor man kan stille sin cykel på gaden.

I Holland har befolkningen over mange år vænnet sig til, at cykelparkering ofte er noget, der skal foregå i dertil indrettede faciliteter.

I København er der derimod opbygget en tradition for, at en cykel er noget man tager dør-til-dør og parkerer, hvor man vil.

Dét gælder også tilbage på Hovedbanegården, hvor semi-anarkistisk cykelparkering udfolder sig både ved Reventlowsgade, Tietgensbroen, Bernstorffsgade og på Banegårdspladsen, der som bekendt mest af alt er et hul i jorden.

Her tog Københavns Kommune og DSB ellers helt tilbage i 2009 det første initiativ til at etablere ny cykelparkering på en udvidet Tietgensbro.

Siden er der også kommet konkrete forslag om ny cykelparkering over banegraven og i en 'amsterdamsk' kælder med nedkørsel fra Bernstorffsgade. 

Men arbejdet har kun humpet sig fremad — ikke mindst på grund af manglende finansiering. De seneste år er det også blevet bremset af, at en eventuel ny cykelparkering på Tietgensbroen skal koordineres med Banedanmark, der skal ombygge baneterrænet omkring Hovedbanegården.

Så indtil videre må 'verdens bedste cykelby' København nok acceptere, at den langt fra er verdens bedste, når det kommer til cykelparkering ved travle områder.