Schou-Epa-bygningen bliver bevaret — men hvorfor?

Det kunne vi fortælle tilbage i juni, da de 11 københavnske politikere i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget (KTU) havde stemt om en ny lokalplan for et område lige ved Nørrebro Station.

Medier som Berlingske fortalte derefter, at bygningen dermed ville blive bevaret — men det havde de ikke helt ret i.

For som den opmærksomme læser vil have bemærket, så er 5+5 ikke 11 — og sagen om Schou-Epa-bygningen udviklede sig sidenhen til et mindre drama på rådhuset.

Var "på arbejde"

Som vi allerede fortalte i juni, så manglede der en person til juni-mødet i KTU. Og det var kun derfor, at afstemningen kunne ende uafgjort i et udvalg, der normalt har 11 medlemmer.

Til mødet blev der fra politisk side stillet et såkaldt 'ændringsforslag' til det forslag til en ny lokalplan for et område lige ved Nørrebro Station, der var blevet lagt frem af embedsværket.

Men ændringsforslag skal have et flertal bag sig for at blive vedtaget.

Uafgjort betyder, at de forkastes — og dermed var det ikke nok, at Radikale, LA, Venstre og De Konservative alle stemte for, at Schou-Epa-bygningen ikke blev udpeget til bevaring.

Den manglende person til mødet var Niels Bjerrum fra Socialdemokratiet, og havde han været til stede — og havde han også stemt for ændringsforslaget — ville Schou-Epa-bygningen ikke være erklæret bevaringsværdig.

Men det var han altså ikke, for han var på arbejde, fortalte han efterfølgende til Magasinet KBH i juni. Og han havde på daværende tidspunkt heller ikke taget stilling til, hvad han ville have stemt, hvis han havde været med på mødet.

Det fik han dog lejlighed til senere.

C skiftede hest

Beslutninger taget i et af Københavns Kommunes seks politiske udvalg er normalt endelige — i praksis, i hvert fald.

Formelt skal f.eks. sager om lokalplaner også besluttes af den samlede Borgerrepræsentations 55 medlemmer — men det er næsten altid en formsag.

Den politiske sammensætning af et udvalg afspejler nemlig sammensætningen i den samlede Borgerrepræsentation, og en beslutning truffet i et udvalg bliver derfor normalt blot gentaget af alle politikerne i Borgerrepræsentationen.  

Det var dog ikke muligt i dette tilfælde, da Socialdemokratiet jo slet ikke havde været til stede ved mødet i udvalget.

Men det var de, da sagen kom op til den endelige behandling i Borgerrepræsentationen sidst i august — og her stemte liste A for ændringsforslaget, der ville tillade nedrivning af Schou-Epa-bygningen, så der kunne skabes plads til flere boliger.

Og så burde sagen sådan set være klar: Med Socialdemokratiets stemmer var der nu et klart flertal for nedrivning ... hvis det altså ikke havde været for De Konservative.

Til udvalgsmødet havde liste C nemlig som nævnt stemt for nedrivning, men i den samlede Borgerrepræsentation ændrede man — højest usædvanligt — sin stemme.

De Konservative stemte nu i stedet imod, og dermed faldt ændringsforslaget med stemmerne 22-32. Enhedslisten, SF, Alternativet og Frie Grønne stemte også for bevaring.

Havde De Konservative holdt fast i deres stemme, var forslaget i stedet blevet vedtaget 29-25.

Magasinet KBH husker ikke andre eksempler på, at et parti stemmer anderledes i den samlede Borgerrepræsentation end i udvalget, og vi spurgte De Konservative, hvorfor man skiftede hest og nu pludselig stemte med venstrefløjen.

"Meget, meget sjældent"

Morten Melchiors er ét af De Konservatives to medlemmer i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, så han var altså med til begge afstemninger. Og han svarer i en mail:

»Ja, det er jo ikke så tit, at vi stemmer anderledes fra udvalget til BR-salen, men en gang imellem sker det, og grunden til dette er ikke særlig eksotisk.«

Melchiors forklarer, at man har udvalgsstyre i Københavns Kommune, da der er for mange sager til, at den samlede Borgerrepræsentation kan tage stilling til dem alle. Og at det er normalt, at det kun er udvalgsmedlemmerne, der beslutter, hvordan partiet stemmer i udvalget.

Hvis sagerne er mere principielle, bliver de dog taget op i den samlede gruppe, der for De Konservatives vedkommende tæller 7 medlemmer.

Og det samme sker, hvis en sag som denne kommer op i den samlede Borgerrepræsentation:

»Så er det hele gruppen, der snakker en sag igennem og beslutter hvad der skal stemmes,« skriver Melchiors og fortsætter: »Og i det tilfælde kan der jo komme nogle nye og ekstra overvejelser, eller præferencer i forhold til en sag, og derved kan en afstemning blive ændret.«

Han uddyber:

»At et standpunkt ændres, er som nævnt meget, meget sjældent, men når det kommer til ændringsforslag, er det værd at notere sig, at mange ændringsforslag først kommer op i forbindelse med udvalgsmødet, så derfor er det med meget lidt forberedelsestid, og det var det også her.«

Ikke mejslet i beton

Melchiors forklarer videre, at når man hos De Konservative ændrede mening i netop denne sag, så skyldes det, at der ikke ligger en konkret henvendelse om at rive Schou-Epa-bygningen ned.

Og det samme gælder for de fire nabobygninger, som Venstre, Socialdemokratiet, Radikale, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti alle gerne så forsvinde til fordel for nyt byggeri med flere boliger.

Med andre ord: Der stod ikke en bygherre klar med et projekt for, hvad der kan træde i stedet for byggerierne.

De Konservative har dog ikke helt lukket døren, selv om Schou-Epa-bygningen altså nu er udpeget som bevaringsværdig i den vedtagede lokalplan. Melchiors skriver videre:

»Hvis der kommer konkrete ønsker, ser vi gerne på dette, men for nu ligger der ikke noget, og hvis der skulle komme et ønske, vil vi gerne lige have et ekstra kig på sagen, før vi siger ja til fortætning eller justeringer af bygninger.«

Schou-Epa-bygningens skæbne er altså ikke mejslet i beton. Men dens vej til en eventuel nedrivning i fremtiden er blevet en del længere, da der nu vil skulle laves og besluttes en ny lokalplan, før der kan gives tilladelse til at fjerne den brutalistiske bygning, der har stået på hjørnet af Nordre Fasanvej og Frederikssundsvej siden 1970.

Et eksempel — men på noget godt?

Som nævnt var det altså i alt fem bygninger tæt ved hinanden, som var lige ved at blive erklæret klar til nedrivning — men som ikke blev det.

Magasinet KBH sender til sidst en ekstra mail til Morten Melchiors for at fortælle, at det særligt er Schou-Epa-bygningen, som vi er interesserede i på redaktionen.

Melchiors skriver kort tilbage med en smiley og kalder bygningen for "et fint eksempel på brutalisme".

Der findes dog selvfølgelig fine eksempler på mange ting fra vores forhistorie. En københavner formulerede det således, da bevarelsen af Schou-Epa-bygningen og de øvrige fire huse var i offentlig høring: 

"Hvis man træder i en hundelort, er det da rigtigt nok et minde, men derfor vasker man alligevel skoen af igen."

Om Schou-Epa-bygningen er et eksempel på godt eller skidt, må være op til læseren.

Men nu er den i hvert fald erklæret bevaringsværdig — indtil et konkret projekt en dag måske vil vække det politiske drama til live igen.