Skal ny 'stadsgartner' hjælpe med at gøre København mere grøn?

Sådan skrev De Radikales Kristine Ammitzbøll-Bille for nogle uger siden i et opslag på sociale medier.

"Det har flere andre kommuner faktisk allerede med stor succes," fortsatte hun. "Og det er ikke et sekund for tidligt, vi kommer i gang med at arbejde meget mere strategisk med det grønne."

Ammitzbøll-Bille vil bl.a. have skabt "flere grønne forbindelser" og have flere grønne gårde, gader og pladser, og derfor "knokler" hun for, at København får en stadsgartner.

Ifølge den radikale politiker, skal en ny stadsgartner "samle kommunens grønne indsats", så det grønne i byen ikke kun opstår som enkeltsager — f.eks. i forbindelse med nye lokalplaner.

Færre træer i dag end før

Som vi kunne fortælle i en artikel i går, så er der faktisk i dag færre gadetræer pr. indbygger i København, end der var for 10 år siden.

Og samtidig er Københavns Kommune slet ikke kommet i mål med sin egen målsætning om, at 20% af byens areal i år skulle være optaget af trækroner set fra oven — det såkaldte "trækronedække". Kun godt 14% lyder det reelle tal — og det er medregnet parker, grønne gårde, fælleder og så videre.

Så der skal måske noget nyt til, hvis København skal blive den grønne by, som politikerne har en ambition om — men altså ikke kommer i mål med.

Men hvad skal en stadsgartner egentlig lave? Det spurgte vi Kristine Ammitzbøll-Bille om, og hun svarer:

"Stadsgartneren skal være den samlende kraft bag en grønnere by. Det er her, trådene mødes; fra beplantning og nye byrum til klimasikring, biodiversitet og færre vejbaner til fordel for mere liv. Stadsgartneren skal være det grønne anker, der holder retningen og sikrer, at visionerne ikke drukner i enkeltsager, kortsigtede løsninger og pyntegrønt."

Københavns Kommune har allerede i dag en stadsarkitekt — men den funktion er alene rådgivende. Stadsarkitekten har ikke et mandat til at gennemføre ændringer.

Ammitzbøll-Bille har endnu ikke en helt klar opskrift for, hvordan en stadsgartners rolle skal defineres — men personen skal have et mandat, mener hun. Hun fortsætter om politikernes rolle i etableringen af den nye stilling:

"Opgaven handler ikke kun om træer og blomsterbede, men om at tænke byen som en helhed. Og der skal være plads til, at nye idéer kan vokse frem undervejs. Derfor skal vi have tillid til stadsgartnerens faglighed og give vedkommende mandat til hele tiden at drive den grønne udvikling fremad."

Mere konkret er Ammitzbøll-Bille ikke på nuværende tidspunkt.

Penge?

Hensigter og tillid er dog den nemmeste del af ligningen.

De senere år er begrønningen af København som oftest ramt ind i en finansiel mur, når der ved rådhusets løbende budgetforhandlinger er blevet prioriteret begrænsede midler til f.eks. plantning af træer.

Så afhænger det hele i sidste ende ikke af, at der afsættes flere penge?

Ammitzbøll-Bille slutter:

"Selvfølgelig kræver mere begrønning investeringer. Det er og bliver et politisk ansvar at finde pengene. Men det hjælper at have en grøn drivkraft på rådhuset — en person, der konstant udvikler forslag med strategien for øje og holder fast i den samlede vision for en grønnere by. Så skal jeg nok sørge for at presse på for finansieringen."

Mere rådgivning?

Hvis Københavns politikere ender med at gøde jorden for ansættelse af en ny 'overgartner', vil de ikke være de første i verden.

Om end stillingen ikke er voldsomt udbredt på globalt plan, så finder man en stadsgartner lige i nabolaget.

På Frederiksberg har man nemlig én af slagsen. For tiden hedder hun Stine Poulsen og er uddannet landskabsarkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole.

Og lige ovre på den anden side af vandet har også Malmø en 'stadsträdsgårdsmästare'.

Embeddet har historisk set eksisteret flere steder men er ofte blevet 'opslugt' af større forvaltnings-apparater, efterhånden som byerne har vokset sig større.

Det gælder også i København, som rent faktisk havde et 'Stadsgartnerens kontor' fra 1944 til 1991.

Og det er kun fire år siden, at man fra politisk side tog tilløb til at bringe rollen tilbage.

Dengang stemte et flertal for en beskrivelse af en såkaldt 'ramme for etablering' af en ny stadsgartnerfunktion. Og beskrivelsen sidestillede stadsgartneren med netop stadsarkitekten — eller med andre ord: personen skulle have en rent rådgivende funktion.

I sidste ende blev der dog aldrig samlet politisk flertal for rent faktisk at finansiere stillingen — og derfor findes den fortsat ikke i dag.

Og netop definitionen af stillingen — altså hvilke beføjelser personen egentlig skal have — kan vise sig som en knast på Ammitzbøll-Billes vej mod en genoplivning.

Dengang i 2021 skrev Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti i hvert fald i en såkaldt protokolbemærkning:

"Vi mener, at den rådgivning vi som politikere har behov for, dækkes fint af forvaltningen og af private interessenter. Vi synes, at det er spild af penge at bruge yderligere 1,5 mio. kr. på rådgivning."