Stadsgartner kommer til(bage) København
Ny person kan blive afgørende for byens grønne fremtid — eller forsvinde i ingenting uden penge og med begrænsede muligheder for at gøre en forskel.
København har ikke haft en stadsgartner siden 1991. Det får byen nu igen.
Med byens budget for 2027 har de otte partier bag aftalen afsat to mio. kr. om året til en stadsgartner i Københavns Kommune — i første omgang for de næste fem år.
I disse dage kigger vi årets budget efter i sømmene, og linjerne om en genoplivning af det gamle embede er nogle af dem, som det er værd at hæfte sig ved.
For selv om to mio. kr. om året ikke fylder meget i kommunens samlede regnskab, så kan den politiske beslutning om det nye embede — måske — få mærkbar betydning for byen.
Idé først i en Facebook-opdatering
Forslaget dukkede op i juli, da den radikale klima- og miljøordfører Kristine Ammitzbøll-Bille skrev, at hun ville have en stadsgartner til København.
"Det er ikke et sekund for tidligt, vi kommer i gang med at arbejde meget mere strategisk med det grønne," skrev hun på Facebook.
Siden uddybede hun sine tanker på nærværende sider. Stadsgartneren skulle være "det grønne anker", der sikrer, at visionerne ikke drukner i enkeltsager og "pyntegrønt", forklarede Ammitzbøll-Bille.
Den radikale politiker forklarede også, at personen helst skulle have et egentligt mandat.
Men det får vedkommende ikke.
Magasinet KBH har kigget nærmere på sagen, og Stadsgartneren bliver ansat på nøjagtig samme vilkår som byens stadsarkitekt — en uafhængig, tværgående ekspertfunktion i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen.
Byens nye gartner vil som arkitekten blive ansat på såkaldt 'åremål' i fem år med mulighed for en forlængelse på maksimalt fire mere.
Og som stadsarkitekten følger der ingen budgetter med — og ingen personaleledelse. De to mio. kr., der er afsat, skal dække løn til personen selv samt i alt 3/4 årsværk til sekretariat og administrativ hjælp.
Med andre ord er der alene tale om en rådgiver — og ikke en person, der har beføjelser eller økonomi til at plante robinier ned ad Nørrebrogade eller Purpur Solhat foran Hovedbanegården.
En model uden egentlige beføjelser er faktisk nøjagtigt den samme model, som et flertal i Borgerrepræsentationen pegede på allerede i 2021 — men den gang lykkedes det aldrig at afsætte pengene til at sætte i værk.
Dengang skrev Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti i en protokolbemærkning, at det var "spild af penge" at bruge 1,5 mio. kr. på mere rådgivning.
Både Venstre og Dansk Folkekparti er med i årets budgetaftale, så de to partier er tydeligvis kommet på andre tanker siden — eller er i hvert fald gået på kompromis for at kunne være med i det samlede budgetforlig.
Hvad kan en rådgiver gøre ved et fortov?
Den nye stadsgartners opgave bliver en del bredere end at skulle pege på egnede steder at plante nye blomsterbede.
Den vedtagede model peger på, at stadsgartneren skal rådgive om biodiversitet, klimaprojekter, bynatur og sammenhængen mellem byrum, infrastruktur og landskab.
Det kan hurtigt komme til at lyde lidt flyvsk og ukonkret, men missionen er også at "sikre strategier", sådan som Ammitzbøll-Bille pegede på tidligere på året.
I stedet for at sagsbehandlere i embedsværket sidder i hver sin silo og arbejder med en håndfuld vejsidetræer eller indskriver krav om begrønning i nye lokalplaner, får de nu en slags paraply, der skal samle trådene og lave én rød tråd gennem det hele.
Samtidig skal Stadsgartneren uddanne de embedsfolk, der i dag måske ikke er helt klar over, hvilke træer, der gror bedst hvor — og hvordan man får mest grønt for pengene, mest muligt af året.
Hvad uddannelse og rådgivning reelt vil kunne udrette, er dog et lidt åbent spørgsmål.
Da vi i foråret spurgte forvaltningen, hvorfor kommunens eget 2015-mål om 100.000 nye træer inden 1. januar 2026 aldrig blev nået, var svaret ikke faglighed, men finansiering:
Der har aldrig været en fast, årlig bevilling til at plante mere grønt, og pengene har derfor skullet findes af politikerne fra budgetforhandling til budgetforhandling.
I 2020 blev der f.eks. blot afsat to mio. kr. til 'træpuljen' for hele det følgende år — nok til 27 gadetræer. Det er samme beløb, en stadsgartner nu koster om året.
Og pengene er ikke den eneste forhindring. Under byens gader ligger et net af forsyningsledninger, og indtil for nylig gjorde HOFOR's regler det tæt på umuligt at plante i nærheden af dem. En opdateret guide fra forsyningsselskabet har dog ændret spillereglerne og tillader nu træer på op til seks meter tæt ved rør og ledninger.
Radikale, SF og Alternativet fulgte i februar op med et forslag om, at forvaltningen skulle gennemgå de byrum, hvor træplantning tidligere er blevet opgivet, med de nye briller.
Op til 250 nye træer følger med
En ny stadsgartner med specialviden om træer kan f.eks. komme til at deltage i sådan en proces og se på, om der er oversete muligheder for mere grønt i byen.
Én konkret opgave til den nye rolle er allerede skrevet ind i aftalen. Partierne vil nemlig sammen med stadsgartneren lave et såkaldt 'bynaturregnskab', der løbende skal følge op på kommunens egne målsætninger og vise, hvordan det faktisk går med mængden og kvaliteten af byens træer og beplantning.
Men allerede her er man stødt ind i én af de eksisterende udfordringer: Der er nemlig ikke blevet afsat penge til rent faktisk at lave dette regnskab. Politikerne har kun aftalt, at man vil "se på mulighederne" senere hen.
Der er ellers god grund til at følge op på egne målsætninger.
Som nævnt nåede man langt fra sit eget 2015-mål om at plante nye træer de kommende 10 år. Og som vi kunne fortælle i juli, er der i dag rent faktisk færre gadetræer pr. indbygger i København end der var for ti år siden.
Kommunens eget mål om at nå 20 procent trækronedække i 2026 landede desuden i stedet på godt 14 procent — parker, fælleder og grønne gårde medregnet. Altså langt, langt fra målsætningen.
Men en lille smule hjælp får den nye stadsgartner af det nye budget, der også finansierer personens ansættelse.
Politisk blev der nemlig også afsat penge til at plante 150-250 mindre, nye træer i København i eksisterende bede på offentlig vej. Det vil koste i alt cirka 1,5 mio. kroner til udvikling, plantning og vedligehold de kommende fire år.
Poltikerne fravalgte dog en større model, der yderligere ville afsætte 4,4 mio. kr, til at anlægge op til 10 nye 'skovbede' med op mod 500 træer.
Hvad den nye stadsgartner kommer til at hedde, ved vi tidligst til foråret. Stillingen er ikke slået op endnu.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!

Jeg har indtryk af, at stadsarkitekten gør nytte - uden magt og uden penge. Og en stadsgartner, der står for viden, overblik, rådgivning, det at være "den der har den" og repræsenterer en interesse, som ikke repræsenteres af nogen interessegrupper, den der kan fastholde en strategi: det må kunne gøre en forskel.
I en by, der så gerne vil være grøn - men som igen og igen har fældet smukke, gamle træer, fordi de stod i vejen for et eller andet teknisk-rationelt projekt med stærke interesser som fx byggeri eller trafik.
Lad mig pege på et eksempel på en synsvinkel. som en stadsgartner vil kunne fastholde: et nyt træ er et produkt, man køber i en webshop og kører ind på en lastbil. Og som arkitekternes designprogrammer har standardskabeloner for. Mens et gammelt træ er et levende væsen, som du måske en dag genkender på mormors ungdomsfotografier. Og som hun husker.
(Der var faktisk en aktivist der gennem mange år kæmpede helt alene for at bevare byens træer, mindst lige så stædig som mig ... men en dag gav hun op, fordi det var for håbløst. Hvad blev der af hende? Måske kan det her initiativ give hende nyt håb)