Roligere trafik — og mange nye byrum — på vej til Amager

Dét er visionen for Amagers fremtid — i hvert fald i en ny trafik- og byrumsplan, der netop er blevet lagt frem.

Planen har Københavns Kommune fået blandt andre Jaja Arkitekter og BOGL til at lave for sig — og den indeholder 28 små og store projekter, der skal gøre det rarere at bo og færdes på Amager.

De spænder vidt og bredt — fra at skabe grønne byrum til at sende bilerne ud af boligkvarterer og etablere grønne gang- og cykelruter.

Og bliver planen gennemført, vil antallet af bilture på Amager være faldet med 12%, når kalenderbladet er fremme ved år 2035.

I stedet vil antallet af ture taget med cykel eller til fods være steget med 5-6%. Det viser trafikberegninger, der er lavet sammen med planen.

Magasinet KBH er dykket ned i planen for, hvordan det hele skal kunne lade sig gøre.

Ni ruter binder Amager sammen

Der er udpeget i alt ni strækninger, der i fremtiden skal binde byen bedre sammen på langs og på tværs af Amager.

Flere af dem er i dag meget påvirket af den tunge trafik, og det vil planen for det nye Amager gøre noget ved.

De nord-syd gående Amager Strandvej, Amagerbrogade, Islands Brygge og Ørestads Boulevard skal gøres mere sikre — både for dem på cykel, til fods og i bil.

Amager Strandvej bliver i planen eksempelvis beskrevet som alt for smal i forhold til, hvor meget trafik der er på den. Så her vil man tilgodese bilisterne ved at inddrage bilparkering og udvide kørebanen.

Langs Islands Brygges havnepark vil man derimod sætte alle sejl ind for at forbedre forholdene for cyklister og gående. De smalle cykelstier er nemlig præget af stor trængsel.

Derfor vil man for bilerne ensrette Islands Brygge mod nord — og udvide cykelstierne i begge sider ved at gøre kørebanen mindre.

Alle veje fører til ... natur?

Fem strækninger mellem øst og vest er også udpeget. Her er målet at binde de indre dele af Amager sammen med havnen og naturområderne ved stranden og Amager Fælled — samt lappe flere huller i ’cykelnettet’.

Det skal med andre ord være rarere at være cyklist, når man bevæger sig på tværs af byen over Amager.

I planen er de fem strækninger døbt Amagerbanen, Sundholmsruten, Fælled til Strand-ruten, Femørenruten og Kastrupruten.

For at lokke flere ud på de nye ruter er tanken, at man helt skal undgå tung trafik på dem og gøre dem så grønne som muligt ved at øge beplantningen og koble dem sammen med eksisterende grønne kiler. Flere steder vil man også opgradere belægningen.

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen har regnet på konsekvenserne — og man forventer at kunne opmuntre en del flere københavnere til at hoppe på cyklen eller snøre et par sko frem for at sætte sig ind bag bilrattet.

Langs Amagerbanen vil man ifølge forvaltningen kunne se op mod 7.000 flere daglige cyklister, hvis ruten bliver grøn og fredelig.

Og Amager til Fælled-ruten vil kunne tiltrække op mod 10.000 flere på to hjul, hedder det. Det skyldes dog også, at ét af rutens endepunkter er den nye, potentielle bro ved Enghave Brygge, der vil skabe en ny forbindelse over vandet mellem Amager og den sjællandske del af København.

Biler ud af boligkvarterne

Det skal ikke kun være lettere og rarere at bevæge sig gennem Amager. Hverdagslivet rundt omkring amagerkanernes boliger skal også være bedre.

I planen er der udvalgt 13 boligkvarterer, som man ønsker at gøre mere rolige. Én af beboernes klager er nemlig, at boligområderne er præget af utryghed, biler i høj fart og trafikstøj.

Derfor vil man etablere nye ’trafikøer’ og såkaldte 'sivezoner’ i kvartererne.

En trafikø er et afgrænset byområde, hvor gennemkørende biltrafik ikke er mulig, mens lokal biltrafik stadig har adgang til boligerne.

Ved at flytte den gennemkørende trafik til de større gader mellem 'øerne' vil man sende en stor del af bilerne væk fra boligerne.

Hastigheden vil blive sat ned fra de normale 50 km/t til 30 km/t — og enkelte steder helt ned til 20 km/t. Det skal både give bedre trafiksikkerhed og mindske støjniveauet.

Formålet med en ’sivezone’ er omtrent det samme som med en trafikø. Her er gennemkørsel i bil dog stadig en mulighed — men det vil blive besværliggjort af færre direkte ruter. Og så sættes hastigheden ned til 40 km/t for at dæmpe trafikken.

Hvordan det hele præcist kommer til at se ud varierer fra kvarter til kvarter. Men idéen er at gøre områderne mindre attraktive for bilister ved brug af blandt andet ensretninger, vejlukninger, indkørselsforbud og hastighedsbegrænsning.

Med de fleste af bilerne ude på de omkringliggende veje bliver der mere plads til nye byrum og opholdspladser med begrønning — der måske også kan få bylivet til at blomstre.

En ny ankomst til Amager

I planen har folkene bag udpeget en håndfuld ’flagskibsprojekter’ — forvandlinger af konkrete byrum, parker eller gader.

De kobler sig til de andre projekter — såsom en grøn cykelrute eller en trafikø — og er ’strategisk vigtige steder’ for at få hele den samlede plan til at lykkes.

Det første såkaldte ’flagskibsprojekt’ finder man på Christmas Møllers Plads.

Pladsen markerer ankomsten til Amager, dér hvor Torvegade møder Amagerbrogade, men opleves i dag nok i højere grad som et trafikknudepunkt end en plads.

Fem store veje mødes her og kan hurtigt give sved på panden, når man skal overskue trafikken fra mange retninger.

Og når tusindvis af beboere i de nærliggende boligområder i Kløverparken, på Refshaleøen og Lynetteholm i fremtiden skal frem og tilbage, så risikerer krydset at blive endnu mere kaotisk.

For at gøre noget ved dét vil man som led i projektet blandt andet fjerne bilernes adgang til Amagerbrogade og Amagerfælledvej. Fodgængere og cyklister vil dog stadig have frit lejde til at køre i alle retninger.

Bevæger man sig blot et par hundrede meter ned ad Amagerbrogade, kan man dreje af ved ’Svinget’. Det et i dag et kort, grønt gadeforløb, hvor parkerede biler fylder vejen godt op i begge sider.

Det er også blevet udpeget som 'flagskibsprojekt' og kan blive en del af den grønne rute ’Amagerbanen’, hvor op mod 7.000 cyklister forventes at suse rundt hver dag.

Her vil man af med gadeparkeringen for at skabe et ’sammenhængende parkbånd’ med stier til cyklister og nemme muligheder for gående at krydse.

To stop på m5-linjen bliver grønne

Der er stadig 10 år til at den nye M5-linje forventes at åbne, men når man skal tænke de store tanker for byens udvikling, er det en kort tidshorisont.

I den nye plan for Amager er metroens tilstedeværelse derfor naturligvis også et uundgåeligt punkt.

Bryggebroen lander i dag på Islands Brygge lige ved Axel Heides Gade — og her vil en ny metrostation indfinde sig på den kommende M5-linje.

Netop dette knudepunkt mellem Islands Brygge, Amager Fælled og Bryggebroen er også udpeget som et 'flagskibsprojekt' i den nye plan.

I forbindelse med metrobyggeriet er det allerede planen at lukke Islands Brygge for gennemkørende trafik i 4-5 år. Og i den nye plan for Amager vil man fastholde lukningen og etablere et grønt byrum, som leder ud til havnefronten.

Den kommende M5-linje vil også lægge vejen forbi Lergravsparken, hvor der skal bygges en ny metrostation som supplement til den eksisterende på M2.

Den nye metro vil forventeligt kun skrue op for mængden af mennesker i området, og derfor vil man blandt andet udvide selve parken og generelt skabe et rarere sted at opholde sig omkring stationerne og parken.

For at få plads vil man nedlægge nogle af de mange parkeringspladser rundt om parken.

Det dyreste af de udpegede projekter finder man på Vejlands Allé — med en prislap på mellem 100 og 200 mio. kr.

Alléen strækker sig fra Sjællandsbroen hele vejen til Amagerbrogade — i alt fire kilometer — og vil blive inddraget i den grønne rute ’Femørenruten’.

Trods sit navn ligner vejen i dag ikke en klassisk allé — men er derimod præget af biltrafik, mange kørebaner og et smalt fortov.

Dét vil flagskibsprojektet lave om på ved at plante træer og tilføje andre grønne elementer. Vejen skal også gøres mindre trafikeret og mere rolig —blandt andet ved at man ombygger flere kryds.

Mellem Ørestad Boulevard og Englandsvej vil man desuden indskrænke kørebanen fra fire til to vognbaner.

Konservative ’siger nej-tak’

Den store plan for Amagers fremtid er ikke bindende — men de københavnske politikere besluttede for få dage siden at sende den ud i den obligatoriske, offentlige høring.

Når høringen er slut, forventes politikerne i Borgerrepræsentationen at godkende planen i begyndelsen af 2027.

En vedtagelse er dog ikke det samme som en finansiering. Og embedsværket skriver til sine politikere, at ”projekterne vil kunne skaleres alt efter ambitionsniveau."

Med andre ord kan planen meget vel ende med at sætte Amagers officielle retning — men realiseringen af den over de kommende år kan blive mødt af begrænsninger.

I Middelalderbyen blev der f.eks. også lavet en 'Byrum- og Trafikplan' i 2022, men her er blot to af i alt ni 'flagskibsprojekter' i skrivende stund blevet finansieret — og det ene i en noget amputeret form.

Planen for Amager blev enstemmigt vedtaget — på nær De Konservative.

I en såkaldt "protokolbemærkning" til beslutningen skrev partiet, at de er ”stærkt bekymret" for planen og siger ”nej tak” til projektet, da det blot vil "forværre forholdene for bilister" og skabe "massive køer".

Liste C ville derfor sende forslaget tilbage til forvaltningen og have det lavet om. Men dén idé blev nedstemt af alle øvrige partier.