Skal Langebro holdes lukket for altid?
Københavns Kommune overvejer at spare hundreder af millioner på at lukke Langebro permanent — høring er i fuld gang.
De fleste kender den som en årtier gammel forbindelse over vandet, der åbner og lukker — og som rockbandet Gasolin gik over en tidlig mandag morgen.
Men nu står Københavns Kommune over for en historisk beslutning om Langebros fremtid. Broklapperne er nemlig så nedslidte, at de trænger til en massiv renovering til over 400 millioner kroner.
En seks ugers offentlig høring er skudt i gang, og her beder rådhuset beboere og erhvervsliv om deres holdning til, at man i stedet sparer millioner og lukker broen permanent for de skibe, der er for store til at sejle under den.
Renovering eller fast bro?
Uanset hvilket scenarie politikerne i sidste ende vælger, vil én af de to løsninger blive udført i perioden 2029–2034.
Vælger man den oplukkelige model, bliver broen renoveret, så den kan fortsætte med at åbne sig for skibstrafik. Det vil tage cirka tre år.
Går man i stedet med den faste model, vil åbningsmekanismen helt blive sløjfet, og broens klapper vil permanent forblive nede. Dét arbejde kan klares på omkring halvandet år.
Dropper man broklapperne, anslås arbejdet at koste omkring 150-200 mio. kroner — mod 400 mio. kroner hvis de stadig skal kunne gå op og ned.
En fast bro giver altså en besparelse på op mod en kvart milliard — eller næsten tre gange så meget som det totalt kostede at opføre nabo-broen Lille Langebro, der ved åbningen i 2019 var løbet op i 90 mio. kroner.
I 2026-kroner ville Lille Langebro koste omkring 107 mio. kroner at bygge. Men man vil altså kunne bygge omkring to nye Lille Langebro-forbindelser over havnen for, hvad det vil koste at holde gang i 'Store' Langebros broklapper.
Vælger man den fulde renovering inklusive åbningsmekanismer, skal pengene nødvendigvis findes et sted, og det vil uundgåeligt komme til at påvirke andre projekter i byen, der savner penge for at kunne komme i gang.
Konsekvenser for havnen
En permanent lukket Langebro vil dog ikke gå helt ubemærket hen. Broen åbnes i dag omkring 100 gange om året, hvoraf omkring halvdelen er for kommercielle turbåde.
En fast bro vil spærre vejen for skibe og husbåde, der er højere end syv meter — og kan skabe logistiske udfordringer og meromkostninger for nogle bådejere og forsyningsselskaber.
Fire turbådsselskaber har tidligere advaret om, at en lukning vil skade deres forretning og forringe den kulturelle oplevelse af gamle sejlskibe, der sejler gennem en åbnet bro.
Til gengæld vil gående og cyklister slippe for at vente de 10-15 minutter, en fuld broåbning normalt varer.
I en analyse har Københavns Kommune desuden tidligere slået fast, at "langt det meste" af det arbejde, der laves i havnen, ikke vil blive "væsentligt påvirket" af en permanent lukning af broen.
En charmerende pause?
Høringen blev sat i gang for nogle dage siden, og der er i skrivende stund allerede indkommet omkring 100 svar.
Kun omkring 15% af svarene støtter op om en permanent lukning af broen — mens 80% vil have, at den fortsat kan åbne.
For en stor del af modstanderne af en lukning er det historiske og æstetiske hensyn, der taler for den dyre renovering. Broen er et "vartegn", har "sjæl", og en åbning af den er en "charmerende pause" i hverdagen, hedder det blandt andet.
Om en charmerende pause er en kvart milliard kroner værd, kan man selv give sit svar på.
Høringen løber frem til 20. oktober, og kommunen inviterer også til debat i Kulturhuset Islands Brygge den 28. og 30. september.
Derudover slår broen dørene op på Kulturnatten den 9. oktober 2026, hvor man kan opleve det 70 år gamle maskinrum tæt på.
Borgerrepræsentationen forventes at træffe sin endelige beslutning i starten af næste år.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
kommentarer
Høringssvar har kun værdi, hvis de indeholder gode argumenter eller nye fakta. En høring er ikke en afstemning. Og de, der gerne vil bevare status quo, bliver ikke spurgt hvor pengene skal komme fra.
Jeg ville også gerne bevare status quo (uden at have særlige aktier i det). Ud over et konkret funktionstab er der også en kulturhistorisk værdi. Knippelsbro, Langebro og manøvrehuset på Sjællandsbroen er fredede som en helhed pga. deres store arkitektoniske og kulturhistoriske værdier.
Men hvad vil det koste, altså hvilke andre projekter vil det gå ud over? Det er vel det svære spørgsmål.Det er et absurd billede af 'politikere' du maler: Du aner ikke hvad løbende vedligehold ville have kostet OG selvom udgiften måske ville være lavere, så skal den stadig vejes op mod andre gode formål.
Og forklar lige hvordan en lukning kommer politikerne selv til gode? - det er et utaknemmeligt job, at få pengene til at række til alle de gode formål, vi gerne vil have løst.Det er meget nemt når de selv har dokumenteret og konstateret det.
En væsentlig del af den store regning for Langebro i dag hænger sammen med et vedligeholdelsesefterslæb, som har fået lov at bygge sig op over årtier. Københavns Kommune konstaterede allerede for mere end ti år siden, at broen havde omfattende skader, og at de afsatte midler kun dækkede en mindre del af renoveringsbehovet. Løbende og rettidig vedligeholdelse kunne derfor sandsynligvis have reduceret behovet for de omfattende og dyre indgreb, der nu er nødvendige.
Som du selv skriver, så gør det deres job lettere ved at skulle finde færre penge. Altså den nemme og dårlige løsning, som gør deres job lettere.