Se billederne: Her er de 4 'nye' Rosenborg Slot, vi ikke fik

Derfor blev der i januar sat gang i en stor arkitektkonkurrence med et svimlende budget på knap 700 millioner kroner — heraf 450 millioner doneret af A.P. Møller Fonden — for at hæve oplevelsen af slottet til et "ekstraordinært niveau".

Visionen var at flytte store dele af museet og de uvurderlige kronjuveler ned under jorden, genskabe den historiske voldgrav og give slottet sin oprindelige ø-placering tilbage.

Siden opførelsen i 1634 som kongens fredfyldte pusterum uden for voldene har Rosenborg gennemgået flere forandringer. 

Og inden længe tager slottet så hul på sit næste store kapitel.

Arkitektfirmaet AART snuppede sejren i konkurrencen, men i alt fem markante hold deltog — og de greb opgaven vidt forskelligt an.

Her ser vi derfor på, hvordan Rosenborg Slot også kunne være endt med at se ud.

AART:
Nedgang til skatten ved siden af vandet

Det vindende hold anført af AART og Vega Landskab lader voldgraven omfavne det meste af slottet på ny og supplerer den med en spritny gangbro fra Øster Voldgade.

Deres nok mest markante greb er en splittelse ved ankomsten. Her kan gæsterne vælge enten at spadsere tørskoet over broen til slottet eller søge mod en diskret sprække langs voldgravens kant.

Her fører en trappe direkte ned under vandspejlet til det underjordiske skatkammer, hvor vandet ikke længere blot er et historisk værn, men udgør en flydende, levende tærskel til de kongelige værdier.

BIG:
En bro-i-broen, og usynlighed som et greb

Hvor andre laver markante tilføjelser, gik Bjarke Ingels Group (BIG) den modsatte vej med en filosofi om, at det usynlige er projektets stærkeste gestus.

Med egne ord ville BIG "videreføre et landskab, der allerede rummer historien".

Med et "næsten usynligt museum" placeret lige under udvidelsen af voldgraven var målet at lade gæsterne glide næsten umærkeligt fra byens larm og ind i et skjult lag under jorden, så slottet uforstyrret forblev Kongens Haves absolutte midtpunkt.

Da opgaven for alle indeholdt en udvidet voldgrav, tegnede også BIG en ny bro over vandet til slottet — en bro der er betydeligt mere moderne i sit formsprog end de øvrige deltageres.

Indgangen til det nye museum skulle ske via et ekstra brodæk placeret under hovedbroen. På den måde skulle ændringerne være så diskrete som muligt.  

Henning Larsen:
Indgang bag vandgardiner

Med udgangspunkt i Rosenborgs historie som et lystslot skabt til fest og selskabelighed fokuserede Henning Larsen-holdet med egne ord på at "genaktivere den oprindelige lyst", hvor alt opleves som en "fortryllende enhed".

Også her udvides voldgraven mest muligt — et hjørne kan ikke inkluderes på grund af en fredet bygning i Livgardens Kaserne. Og Henning Larsen har bevidst sigtet mod at fjerne beplantning, så voldgravens kanter kommer til at stå mere "præcise".

Ankomsten bliver omdannet til et stort, sammenhængende tæppe af chaussésten, hvor et genskabt hestevognsspor skal fungere som historisk ledetråd gennem porten og over broen.

Deres underjordiske museum skulle man komme til via en nedstigning fra en ny 'Fontænepavillon' ved siden af hovedbroen, der fører over til slottet.

Her ville man træde ind i en struktur, der både var et springvand og indgangen til det underjordiske museum, så man så at sige gik igennem vandet for at komme til skatkammeret.

Som hos BIG var en stor del af museet placeret under den nye voldgrav. 

Henning Larsen er ikke gået i detaljer med hovedbroen til slottet, men på visualiseringerne ser man en relativt simpel og underspillet struktur.

Lundgaard & Tranberg:
En rampe midt gennem voldgraven

Lundgaard & Tranberg lod sig også fortrylle af eventyrets verden, hvor overgangen til det ukendte ofte markeres af et spejl eller brusende vand.

Men til forskel fra de øvrige forslag insisterede Lundgaard & Tranberg på, at overgangen til det historiske ikke skulle være diskret. Tværtimod skal gæsterne eksplicit "opleve og forstå den historiske kontekst med voldgrav og slot." 

Derfor har arkitekterne tegnet en lang og markant rampe, der starter på bastionen og skærer sig gennem voldgravens vandmasser.

På den måde ankommer man til museet ved først at gå over broen til 'øen' hvor Rosenborg står — og derfra videre ad en rampe midt i voldgraven, der efter to knæk leder ned til skatkammeret i undergrunden.

Turen er altså bevidst gjort længere og mere markeret end i de øvrige forslag, hvor man i dem alle på den ene eller anden måde kan gå direkte fra Øster Voldgade ned i det underjordiske museum.   

Overgangen hvor man dykker ned under vandspejlet til museet skal — ifølge arkitekterne — være et psykologisk vendepunkt, hvor man forlader den virkelige verden og træder ind i et magisk rum for nationens fælles hukommelse.

Dorte Mandrup Arkitekter:
Diskret nedgang med ovenlys

Dorte Mandrup-holdet arbejdede, ligesom særligt BIG og Henning Larsen, også med at bevare den nuværende oplevelse af Rosenborg. Det skulle fortsætte med at være et "raffineret miniatureslot" omgivet af grønt.

Som hos Henning Larsen bliver ankomstområdet indrettet med chaussésten, og et hestevognspor markerer forløbet over til den nye hovedbro og videre mod slottet.

Og som også hos Henning Larsen sker nedstigningen til det nye, underjordiske museum via en trappe i en bygning, der ligger før man kommer til broen over voldgraven.

Bygningen er dog her ikke en pavillon med vandgardiner, men en mere diskret konstruktion, der i sit formsprog læner sig en smule op ad de omkringliggende, ældre bygninger.

Bygningen har ovenlys, der lader dagslys slippe ind til trappen, der fører ned i dybet. 

Når dørene efter planen slås op i 2032, bliver det altså AARTs version med en diskret hovedbro og nedstigning til museet ved voldgravens flanke, der kommer til at definere Københavns nye skatkammer, hvor kronjuvelerne skal vises frem.

Men de fire forslag, der ikke vandt, viser, at der var mange måder at folde historien ud på i Kongens Have.