"Brosten fra helvede" i Carlsberg Byen vækker harme

Sådan lyder én af mange kommentarer i en tråd på debat-sitet Reddit med navnet “Overleve på cykel i Carlsbergbyen”.

Og brugeren fortsætter:

"Det driver mig til vanvid, at jeg ikke kan cykle den vej uden at få en hjernerystelse og en cykel der beder for sit liv.”

En anden istemmer:

“Der er et særligt sted i helvede, hvor de arkitekter, der tegner brolagte cykelstier, bliver tvunget til cykle på en uendelig lang brolagt cykelsti.”

En tredje lukker runden:

“Jeg er Woltbud og gruer altid for levering af skemad til Carlsbergbyen … og man skal ikke bestille sodavand, hvis man bor der, altså medmindre man elsker at vaske sit gulv med det.”

Ovenstående citater beskriver meget billedligt utilfredsheden blandt flere cyklende københavnere, når de tager turen hen ad Ny Carlsberg Vej på de brosten, der blev lagt sidste år.

Også politikere og embedsværk er opmærksomme på problemet. Spørgsmålet er, hvordan det er endt med, at en lang og vigtig strækning i København er blevet umulig at cykle på?

Tilbage til det oprindelige udtryk

Ny Carlsberg Vej strækker sig 1,2 kilometer fra Sønder Boulevard i øst til Valby Langgade ved Søndermarken i vest.

Det sidste stykke af gaden går gennem Carlsberg Byen, og da man i 2010’erne begyndte at udvikle bydelen, var Ny Carlsberg Vej en vigtig del af planerne for moderniseringen af det gamle bryggeri-område.

Da Københavns Kommune lavede en lokalplan for området, fik Udviklingsselskabet Carlsberg Byen opgaven med at indrette gaden, når byggeriet omkring den var færdigt. Det er nemlig ikke en kommunalt ejet vej.

Som vi tidligere har beskrevet, blev gadens brostensbelægning fredet i 2015, efter borgerprotester mod Carlsberg Byens oprindelige planer om blot at asfaltere hen over brostenene.

Derfor blev brostenene gemt, da man midlertidigt asfalterede gaden, så byggemaskinerne nemmere kunne komme til i de år, hvor nye byggerier skulle rejses.

I 2024 var gaden så klar til at få sine brosten tilbage — i øvrigt sammen med 80 nye kejserlindetræer og plantebede, så gaden fik et udtryk og en vejbelægning, der lignede det oprindelige.

Men siden har brostenene altså skabt stor utilfredshed blandt københavnske cyklister.

Fejlen findes i lokalplanen

Læser man lokalplanen fra 2014, står der faktisk klart og tydeligt, at den nye belægning skal være granitbrosten, og at “brostenenes overfladebehandling og vejprofil udformes under hensyn til fremkommelighed for cykler, sikkerhed og maksimal støjreduktion.”

Og så kunne man måske forvente, at Carlsberg Byen i vejens sider ville lægge den type planslebne brosten, som er mere behagelige at cykle på, og som ligger flere andre steder i byen.

Men det gjorde de ikke. Udviklingsselskabet Carlsberg Byen "ønskede ikke" at gå videre med løsningen, lød det.

I stedet blev de gamle — alt andet end planslebne — brosten lagt over hele vejen. Og på rådhuset kunne man kun se til.

Det skyldes ifølge Københavns Kommune, at lokalplanen — som kommunen selv har lavet og godkendt — ikke var præcis nok til, at få Udviklingsselskabet Carlsberg Byen til at overholde dens intentioner.

Det fremgår af et nyt notat fra Københavns Kommune fra d. 17. august i år. Da man fra kommunal side udstedte de nødvendige tilladelser, kunne man ikke stille de nødvendige krav for at få en rare overflader at cykle på.

Kommunen formulerer det selv:

“I tilladelserne er der ikke stillet krav om at retablere belægningerne som beskrevet i lokalplanen, da kommunen har vurderet, at lokalplanens formulering om etablering af cykelvenlig belægning er for upræcis til, at der ville kunne stille krav over for udviklingsselskabet om overholdelse af lokalplanen.”

Med andre ord: Kommunens egen formulering "under hensyn til fremkommelighed" er altså for vag til, at den kan håndhæves.

Nu er det for sent

Ud over cyklende borgere, har flere politikere gjort opmærksom på problemet.

Kim Laursen, daværende kandidat for Borgerrepræsentationen for Moderaterne ved KV2025, skrev på disse sider et debatindlæg om problemet.

Han forklarede, at alle parter oprindeligt var enige om, at en belægning alene med de gamle brosten ikke ville fungere. Det gjaldt både hos Københavns Kommune, Carlsberg Byen og i Slots- og Kulturstyrelsen, der står for fredninger. 

På Instagram lagde Christopher Røhl fra Radikale Venstre sidste år et opslag op, hvor han kalder vejen en ommer, fordi “cyklisterne tager cyklen op på fortovet, og det skaber utryghed for fodgængere, ikke mindst de skolebørn, der hver dag skal forbi.”

I september 2025 forsøgte man fra politisk side så at gøre noget ved problemerne, da man vedtog et bredere forslag om bløde trafikanter i Carlsberg Byen.

Men man endte med ikke at kunne gøre noget ved brostenene på Ny Carlsberg Vej, da embedsværket vurderede, at det nu slet ikke er kommunens ansvar:

“Forvaltningen vurderer, at ændring af belægningen på Ny Carlsbergvej ligger uden for rammerne af kommunens bemyndigelse, jf. privatvejsloven,” lød det til politikerne.

Kort sagt: Fordi Ny Carlsberg Vej er en såkaldt 'privat fællesvej' — og ikke ejet af kommunen — er det nu op til grundejerne selv at gøre noget ved problemet, selv om en dårlig formulering i den kommunalt producerede lokalplan er årsag til det.

Sjusk i lokalplaner

Det er ikke første gang, at sjusk i en lokalplan ender med at skabe problemer. Et andet eksempel er Enghavebroen, der er udset til en dag at skabe en forbindelse fra Islands Brygge til Enghave Brygge og dens metrostation.

En analyse viste i 2024, at den anbefalede løsning kræver en ombygning på Enghave Brygge-siden, hvor broen går i land.

Årsagen var, at selv om man i lokalplanen for området havde indtænkt en mulig bro i fremtiden, så havde man i samme plan ikke gjort tilstrækkelig plads til en forbindelse til og fra broen.

Broen er p.t. skrinlagt, da man fra politisk side har valgt at prioritere en bro til Refshaleøen i stedet.

Men fejlen i lokalplanen har i hvert fald ikke gjort dens realisering lettere — ligesom det er tilfældet i Carlsberg Byen.

Skal belægningen på Ny Carlsberg Vej ændres, kræver det, at Grundejerforeningen Carlsberg Byen selv søger Slots- og Kulturstyrelsen om tilladelse — og finder finansiering.

Indtil dét sker, bliver brostenene fra 2024/25 liggende.