Kan Nørrebro Station endelig få sit store løft?
En bevilling i årets budget skal skabe fremdrift i Nørrebro Stations strandede drømme og løse projekter.
Området ved Nørrebro Station er et sted, folk elsker og hader.
Her møder en rå storbynerve — med strejf af Alexanderplatz og Bronx — noget velkendt dansk hygge.
Med omkring 35.000 daglige pendlere og et sprudlende multikulturelt gadeliv emmer området af energi. Men dårlige adgangsforhold, affald og en til tider utryg stemning har i årevis slidt på både beboere og politikere.
Ser man årets københavnske budgetaftale igennem med lup, er der dog et lille — men potentielt afgørende — notat, der gemmer sig blandt de helt store millionposter.
Rådhuset har nemlig afsat to millioner kroner til en såkaldt foranalyse af arealerne under og omkring togbroen.
Efter et årti præget af spredte enkeltløsninger og strandede idéer er målet nu at skabe en helhed mellem Mimers Plads og Lyngsies Plads lige på den anden side af sporene.
Et årti med gode idéer, men få resultater
Siden byggepladsen forsvandt og stationen på metroens Cityring åbnede i 2019 er der ellers skudt midler i området ad flere omgange.
Tilbage i 2021 tog man første spadestik til at omdanne den tomme Basargrund til et grønnere byrum med tegnestuen Effekt ved roret.
Og senest er tegnestuen BOGL kommet på banen med planer om at løfte pladsen foran den gamle Lygten Station, der i dag slet ikke er en station men en fredet stationsbygning.
Trods gode takter er andre planer dog strandet undervejs.
Visionen om at fylde rummet under højbanens ni buer med livlige erhvervslokaler, caféer og værksteder — inspireret af arkitektfirmaet Cobes helhedsplan fra 2015 — har ligget i dvale, fordi det endnu ikke er lykkedes Banedanmark at finde en privat udvikler, ikke mindst på grund af strenge byggetekniske krav.
I stedet har kommunen måttet træde til med mindre bevillinger til midlertidig cykelparkering og støtte til forskellige sociale indsatser i byrummet som 'Basar under Broen'.
Planter, bænke og vand i sigte
Det er netop denne mosaik af delprojekter, sociale indsatser og uafklarede grunde, som den nye foranalyse skal skære igennem.
Konkret skal undersøgelsen afdække, hvordan højbane-strækket mellem Lygten og Mimers Plads kan bindes sammen ved hjælp af f.eks. bænke, beplantning, kunst og vandinstallationer — og i hvilken grad de underjordiske forhold tillader den slags.
Der er altså ikke tale om et helt så stort område som i Cobes vision fra 2015, men flere af idéerne fra visionen lever fortsat videre.
Analysen vil for eksempel se på mulighederne for udeservering — et potentiale, som ifølge Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen juridisk allerede er til stede, men slet ikke er udnyttet.
For at sikre, at køreplanen holder, skal analysen bringe alle nøgleaktører — Nørrebro Lokaludvalg, de sociale projekter samt eksterne grundejere som Metroselskabet og Banedanmark — til samme bord.
Det lange seje træk
De to millioner kroner rækker dog kun til at lægge skinnerne for de kommende projekter, og rådhuset understreger, at at viften af mulige løsninger er så bred, at der endnu ikke kan sættes et reelt prisskilt på selve anlægsfasen.
Resultaterne af foranalysen forventes først præsenteret for politikerne i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i andet kvartal af 2028.
Først dér vil det vise sig, om nogle af de mange løse tråde ved Nørrebro Station endelig kan samles til det trygge, grønne og velfungerende byrum, området i årevis har savnet.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!

Fjern cykelstien og busbanen fra Metropladsen. Lad cykler og busser køre, som de gjorde i syv år under byggeriet af metroen. Alle cykler skal parkeres bag stationen. Så får man et reelt byrum og så skal butikkerne nok komme.
Så er der heller ikke brug for cykelstien på Basargrunden, der kan blive et ordentlig grønt område.