Nu skal Nørregade også være et 'flagskibs­projekt'

Men på rådhuset har det knebet gevaldigt med at få afsat penge til rent faktisk at gennemføre dem.

Tre år efter planerne blev fremlagt, lykkedes det dog endelig sidste år at finde midler til at udføre de to første projekter — Flagskibsprojekt A og B.

Men det var i en amputeret form i forhold til, hvad der var blevet besluttet i den store 'Byrum- og Trafikplan for Middelalderbyen' fra 2022.

Flagskibsprojekt A skulle nemlig også have indeholdt en transformation af Nørregade — den vigtige forbindelse fra Nørreport til Gammeltorv.

Men den del blev sparet væk sidste år, og planerne blev indskrænket til en transformation af området omkring Domkirken, der ligger i Nørregades ene ende.

Nu er en forvandling af Nørregade dog vendt stærkt tilbage.

Nu for fodgængere og cyklister

De københavnske politikere har det seneste år modtaget meget kritik for at have nedlagt flere end 500 P-pladser i Middelalderbyen uden at have finansieret de byrums-projekter, der skulle træde i deres sted.

I stedet er der blevet afsat penge til midlertidige tiltag og 'straks-løsninger', som da man flere steder valgte at opstille bænke langs kantstenen for at forhindre bilerne i at parkere, på hvad der stadig var helt almindelig, asfalteret vej.

Siden har man dog tilkendegivet, at man vil forsøge at afsætte flere penge til de permanente ændringer. Og på byens budget for 2027 — der blev aftalt først på måneden — prioriterede man at hive Nørregade op af mølposen igen.

Helt præcist er det nu afsat 18,7 mio. kroner til at ændre den 500 meter lange gade.

Flere andre medier har fortalt, at gaden nu skal blive til 'cykelgade', men det er den måske mindst synlige af de forandringer, der nu er i vente.

Bilernes areal på kørebanen vil nemlig blive indskrænket, så fortovene kan blive "udvidet mest muligt".

Fortovene vil ligeledes blive ført igennem, så de fremover går henover sidegaderne Krystalgade og Sankt Peders Stræde.

Dét kan lyde som en lille ændring, men den kan typisk helt ændre opfattelsen af en gade. Når fortovene ubrudt løber hele vejen langs en gade — og ikke afbrydes af asfalterede sidegader — så føles gaden erfaringsmæssigt mere som et domæne for den bløde trafik.

Eventuelle biler fra sidegaderne må tilpasse sig, at de nu er kommet til en gade, hvor fodgængere og cyklister har højere prioritet.

'Granitbelægninger' er også på vej ifølge de dokumenter, Magasinet KBH har set. Det vil som minimum ske foran Domkirken, hvor Nørregade skal indgå i en ny, samlet pladsdannelse.

Ikke nødvendigvis cykelgade

Og så er det faktisk slet ikke sikkert, at Nørregade får status af cykelgade i forbindelse med projektet.

Ændringen af status kan måske synes oplagt, da Nørregade er en forlængelse af Vendersgade, der allerede i dag er en vigtig cykelforbindelse fra Søerne og Dronning Louises Bro.

Men der kører i dag lidt flere biler på Nørregade, end rådhuset gerne ser, hvis en gade skal skifte status til cykelgade.

På en gennemsnitlig dag bruger 3.300 motorkøretøjer gaden, men Københavns Kommunes 'cykelgadegrænse' går ved 2.500. Kører der flere end 2.500 biler på en gade, er man som udgangspunkt tilbageholden med at lave den om til en cykelgade.

Som en del af projektet vil man derfor først undersøge, om man kan finde alternativer for den gennemkørende biltrafik, så man kan få antallet af biler ned under 2.500.

En vigtig del af kommunens egen Byrum- og Trafikplan for Middelalderbyen er dog at undgå den gennemkørende trafik i bykernen. Og man kunne naturligvis også vælge at se sagen fra en anden side:

Hvis gaden indsnævres og laves til en cykelgade, ja så vil biltrafikken formentlig af sig selv falde til under 2.500 biler i døgnet, da meget af den gennemkørende biltrafik vil finde den mindre attraktiv at benytte end i dag.

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen ser dog også en potentiel udfordring i varetransport til gaden, og derfor skal hele trafikbilledet ses efter i sømmene, inden man går i gang.

Og i sidste ende kan dét betyde, at gaden ikke bliver en cykelgade alligevel. Fortovsudvidelser og de gennemførte fortove vil dog blive en del af løsningen uanset hvad man gør med trafikken, forklarer man.

Byens og beboernes hjerter

Man må dog væbne sig med lidt tålmodighed, hvis man nu drømmer om at flanere ned ad en mere fredelig Nørregade på boulevard-brede fortove.

Arbejdet er nemlig først sat til at gå i gang i 2029 og være klar til brug i 2030. Og først i marts 2031 vil man være helt færdig med alle detaljer.

Nørregade vil dog blive lavet om samtidigt med, at området omkring Domkirken og Dyrkøb bliver tryllet om til én samlet, granitbelagt plads. Så i 2031 vil hele turen fra Nørreport til Gammeltorv være en ganske anden end i dag.

Rådhuset tager dog et lille forbehold for tidsplanen, da der generelt er "stor risiko for arkæologiske fund og uforudsete fredningsforhold" i Middelalderbyen. 

Flagskibsprojekt B omfatter strækningen Vestergade-Gammeltorv-Skindergade, og det vil "allerede" være færdigt i 2030.

Flagskibsprojekt C kommer der dog ikke gang i foreløbig. I juni aftalte politikerne ellers, at de også ville forsøge at finansiere denne omdannelse af området omkring Nikolaj Kirke ved de nyligt overståede budgetforhandlinger — men det lykkedes ikke.

Dermed venter yderligere syv flagskibsprojekter i Middelalderbyen p.t. fortsat på finansiering.

Og det er nok ikke utænkeligt, at politikerne står over for mere kritik for at fjerne det meste af parkeringen i byens hjerte uden at finansiere de byrum, der skulle få beboernes hjerte til at slå for forandringerne.