Utilfredshed i Middelalderbyen — "Parkeringspladser nedlagt uden en klar plan"
Der kom ikke noget i stedet for de nedlagte P-pladser i Middelalderbyen — og nye høringsvar peger på bred utilfredshed.
Da Københavns Kommune i 2024 nedlagde 525 parkeringspladser i Middelalderbyen, vakte det både opsigt og modstand blandt trafikanter og flere beboere i lokalområdet.
Planen var at skabe mere plads til gående og cyklister, men der skete ikke så meget med de arealer, der nu pludselig var fri for biler.
Lidt er der sket siden, men tilsyneladende ikke nok.
Københavns Kommune har netop offentliggjort høringssvarene på en evaluering af processen, og det er svært at spore meget tilfredshed blandt de hørte parter.
Indre By Lokaludvalg opsummerer det ganske godt, når de skriver, at: "parkeringspladser er blevet nedlagt uden en klar plan for, hvad pladsen derefter skal bruges til."
Forsinkede flagskibe
Utilfredsheden blandt de hørte parter er ikke opstået i den bilfri blå luft.
Da kommunen fremlagde den store plan for Middelalderbyen i 2022 — og de milliondyre 'flagskibsprojekter', der fulgte med — var det svært ikke at lade sig imponere.
Byens historiske kerne skulle være 'stort set bilfri'. I alt ni omfattende byrums-projekter blev præsenteret, og de første spadestik blev taget allerede i 2024, da 525 parkeringspladser blev nedlagt.
Mindre imponerende var det, da de famøse 'straksbænke' blev opsat til stor forargelse og en decideret 'shitstorm' på de sociale medier.
Bænkene skulle forhindre ulovlig parkering ved kantstenen, mens man ventede på penge til de mere permanente løsninger. Men nu er flere af bænkene på vej væk igen — kun for at blive erstattet af en anden midlertidig løsning: plantekummer.
Ifølge 2022-planen skal grønne områder, nye pladser, bredere fortove og mere plads til de mange cyklister indtage Middelalderbyen.
Men de lovede, permanente forbedringer er indtil videre helt udeblevet — og det er her man finder årsagen til utilfredsheden i den nu afsluttede høring.
'Nærmest usynlige ændringer'
Lokaludvalget i Indre By har altså savnet en "klar plan" for, hvad pladsen skulle bruges til, når bilerne forsvandt.
Planen findes dog, men her mere end to år efter at man begyndte at fjerne P-pladser, er ingen af de permanente ændringer sat i værk.
I Cyklistforbundet er man heller ikke tilfredse. Og man savner ligeledes håndgribelige resultater.
I evalueringen af de foreløbige ændringer i Middelalderbyen har mange fodgængere og cyklister haft svært ved at pege på, hvad der er blevet forbedret. Og det kan man ifølge Cyklistforbundet ikke "tolke på anden måde end, at de jo udelukkende kan forholde sig til de meget begrænsede, nærmest usynlige ændringer, der er sket for disse trafikformer".
Københavns Beboernetværk lægger ej heller fingre imellem:
"Vores væsentligste kritik er, at omlægningen af cykel- og bilparkeringen skete, uden at flagskibsprojekterne i Middelalderbyen blev igangsat. Dette har skabt meget stor frustration og uvilje mod omlægningen — som kunne være undgået."
Selv Håndværkerforeningen, der ellers ofte fokuserer på at sikre P-pladser til deres arbejdende medlemmer, er ude med en påtale:
"Nedlæggelsen af 525 af Middelalderbyens gadeparkeringspladser er sket uden at de nødvendige/ønskede ændringer i byrummet er blevet vedtaget og disponeret."
Anbefaler flere penge
Ovenpå høringssvarene er holdningen hos embedsværket i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen ganske klar.
I opsamlingen på svarene skriver man til sine politikere, at man "anbefaler, at ønsker til byrum og den videre udvikling af Middelalderbyen håndteres gennem implementering af Byrums- og Trafikplanen."
Med andre ord: Man fortæller politikerne, at måden at løse problemerne på er at afsætte flere penge til, at 2022-planen for de mange nye byrum rent faktisk kan blive realiseret.
I efteråret 2025 blev der rent faktisk afsat penge til to ud af de ni flagskibsprojekter — men i begge tilfælde i amputerede udgaver i forhold til visionerne i 2022-planen.
Når politikerne i de kommende uger forhandler om byens budget for 2027, kan de vælge at finansiere flere af projekterne, så kritikken af de manglende forandringer i Middelalderbyen forhåbentlig kan forstumme.
Læs hele notatet om høringssvarene her.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
kommentarer
Jeg synes vi i København mangler en mere grunlæggende debat om hvem København egentlig er til for.
Efter min mening har indre by for længst mistet sin charme.
Hvis jeg ikke boede på Amager og derfor er tvunget til at krydse gennem indre by hele tiden, ville jeg stort set aldrig komme der.
Personligt mener jeg folk selv må arrangere parkering i private parkeringshuse, hvis de insisterer på at have en bil (har selv en). Men omvendt bliver indre by jo bare mere og mere røvsyg og ligegyldig jo flere gågader, turister og jo færre rigtige mennesker som bor der.
Hvis det stod til mig, skulle der opkræves en turistskat og indtægterne skal gå ubeskåret til nye metrolinjer.
På den måde ville vi københavnere også få fordele af den blomstrende turisme, i stedet for kun at opleve alle ulemperne, som det efterhånden er tilfældet. Hoteller og souvenirbutikker boomer, mens vi indbyggere har mistet byens historiske centrum.
Mest absurd bliver det omkring jul, hvor turister køber bratwurst og glühwein af østeuropæiske migranarbejdere, midt i København.Der står ikke meget her om den politiske proces, hvem der stemte for hvad og hvorfor, hvad der blev prioriteret højere osv. Det må andre tage sig af.
Jeg nøjes med at tro på, at Middelalderbyen bliver rigtig fin, i overensstemmelse med hovedlinjerne i planen fra 2022. (Og stadig tilgængelig for biler i et passende omfang.) Engang i fremtiden. Før eller senere. Det skal nok blive godt.
Måske kunne man få nogen i turismebranchen til at sponsorere nogen af projekterne?Det er sikkert rigtigt. Artiklen opsummerer høringssvarene på en evaluering af processen, og jeg kan tælle seks links til jeres tidligere dækning. Det er der nok ikke andre medier, der kan prale af.
Et godt grundlag for andre medier, der så kan finde frem til de "skyldige" politikere og revolverinterviewe dem. Prioriterede de bare nogen andre projekter, eller blev planen modarbejdet? Hvad skete der egentlig på Rådhuset? (Jeg forstår citatet fra forvaltningen som "I kunne jo bare have realiseret den plan, der lå klar.")
Som sagt: Jeg nøjes med at tro på, at Middelalderbyen bliver rigtig fin, før eller senere.Netop - det var en samfundskontrakt med borgerne. Jeres liv bliver mere bøvlet af at vi fjerner parkeringspladserne, til gengæld får I en hårdt tiltrængtrenovering af Middelalderbyen.
Som mange andre købte jeg ind på det, jeg synes at planen er god med mange fine tiltag, pladserne bliver sammenhængene, nogle gader får reetableret oprindelig belægning og der kommer en bedre sammenhæng til de store parker.
Men jeg glemte at for københavnske politikere, så er der ti lysår mellem det de siger og det de gør. Så intet er sket. Jo parkeringspladserne blev lynhurtigt fjernet, men de er slet ikke begyndt på et eneste flagskibprojekt.
Det er skammeligt.JA TAK TIL PARKERING: Det her handler ikke længere bare om parkeringspladser – det handler om måden, København bliver styret på
Tak til Magasinet KBH for endnu en gang at sætte fokus på udviklingen i Middelalderbyen.
Foreningen JA TAK TIL PARKERING er både stærkt bekymret og stærkt utilfreds med det forløb, som nu også kommunens egen evaluering og de mange høringssvar dokumenterer.
525 parkeringspladser blev fjernet, før de permanente byrumsprojekter, der skulle træde i stedet, var realiseret. Borgerne, beboerne og erhvervslivet fik konsekvenserne med det samme. De lovede forbedringer skulle komme senere.
Det er efter vores opfattelse den omvendte rækkefølge.
Først burde man have dokumenteret behovet. Så burde man have gennemført ordentlige konsekvensberegninger. Derefter burde finansieringen og de konkrete byrumsprojekter have været på plads. Og først derefter kunne man begynde at fjerne parkeringspladser.
I stedet fjernede man først pladserne og begyndte bagefter at finde ud af, hvad arealerne egentlig skulle bruges til.
Det mest bemærkelsesværdige er, at kritikken ikke længere kun kommer fra bilister eller JA TAK TIL PARKERING.
Indre By Lokaludvalg er kritisk. Københavns Beboernetværk er kritisk. Håndværkerforeningen er kritisk. Erhvervslivet peger på problemer. Handicapområdet peger på problemer. Selv Cyklistforbundet efterlyser synlige forbedringer.
Og kommunens egen evaluering konstaterer, at fodgængere og cyklister ikke har oplevet nævneværdige ændringer, mens privat- og erhvervsbilister oplever forringelser.
Så hvad var det egentlig, københavnerne fik for at fjerne 525 parkeringspladser?
Det spørgsmål savner vi fortsat et overbevisende svar på.
Vi er også alvorligt bekymrede over selve evalueringsgrundlaget. Før- og eftermålinger er ikke gennemført på samme tidspunkt af året, respondentgrundlaget er væsentligt mindre i eftermålingen, og kommunen anerkender selv, at undersøgelsen ikke med sikkerhed kan betragtes som repræsentativ for alle københavnere og beboere.
Alligevel bruges materialet som grundlag for en politik, der har meget konkrete konsekvenser for menneskers hverdag.
Det er ikke godt nok.
JA TAK TIL PARKERING har derfor foreslået noget ganske enkelt:
Genetabler parkeringspladser dér, hvor der endnu ikke ligger et vedtaget, finansieret og konkret byrumsprojekt. Når et projekt er klar til faktisk at blive gennemført, kan man tage stilling til parkeringspladserne dér.
Det er ikke et krav om, at København skal stå stille.
Det er et krav om, at København udvikles med omtanke.
Vi ønsker også grønne, smukke og levende byrum. Men en levende Middelalderby skal også fungere for dem, der BOR her, arbejder her, driver virksomhed her, leverer varer, udfører håndværksopgaver, besøger familie og venner eller af forskellige årsager er afhængige af bilen.
Byudvikling må ikke blive et ideologisk projekt, hvor man først skaber problemerne og bagefter beder skatteborgerne om flere millioner for at forsøge at løse dem.
Når en så bred kreds af borgere, erhvervsorganisationer, lokaludvalg og interesseorganisationer rejser kritik, bør svaret fra Københavns Kommune ikke bare være:
Vi fortsætter planen – og bruger flere penge.
Svaret burde være:
Vi stopper op. Vi lytter. Vi dokumenterer konsekvenserne. Vi retter fejlene. Og først derefter går vi videre.
Det er præcis derfor, JA TAK TIL PARKERING fortsætter med at blande sig.
For København skal være en by for mennesker – også de mennesker, der har brug for en bil.....eller kunder til deres butik HAR!
Ja Tak Til Parkering gennemfører nu en analyse for at se hvad dem der bor og bruger byen mener - https://da.surveymonkey.com/r/J5XMZY3
Henrik Busch
Formand
JA TAK TIL PARKERING