Nye gågader (formentlig) på vej til København

I dag er de summende gågader i Middelalderbyen kendt langt ud over landets grænser, men de fylder forbavsende lidt uden for bymidten.

Nu vil man fra politisk side se nærmere på, hvor i byen andre gader kan befries for biler og i stedet blive lavet til byrum for dem til fods eller på cykel.

Million afsat til at finde de næste gader

I Københavns Kommunes budget for 2027, der blev aftalt først på måneden, fik Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen nemlig grønt lys til at igangsætte en såkaldt 'foranalyse' af flere bilfrie gader i hovedstaden.

Der er afsat knap en million kroner til at finde ud af, hvilke butiksgader, der har mest potentiale til at overlade hele arealet til den bløde trafik.

Indtil videre er der ikke taget politiske beslutninger om, at der skal komme flere gågader til byen. Men man vil nu have kortlagt det praktiske, så man senere — måske — kan sætte én eller flere omdannelser i gang.

Først vil man altså screene, hvilke gader der i forvejen har et højt antal butikker og restauranter.

Og derefter skal man blandt andet se nærmere på konsekvenserne for P-pladser, trafikafvikling, adgang til gadens boliger og brandveje.

Foranalysen lægger op til, at man enten kan lukke gaderne helt af døgnet rundt eller udvælge specifikke tidsrum, hvor bilerne må vige pladsen. Deltids-gågader kan altså også ende med at være resultatet.

Målet er at udarbejde en liste over de 10-20 mest egnede gader i København, der skal ligge klar til sommer.

Til dén tid skal politikerne så beslutte, om kommunen skal gå videre med 'projektering' af én eller flere af gaderne.

Projektering omfatter at lave en helt konkret plan for, hvad der skal ske, så anlægsarbejdet kan gå i gang.

Fra modstand til globalt forbillede

Tilbage i 1962, da Strøget som forsøg blev omdannet til gågade, mødte idéen stor modstand og blev af nogle kaldt for et håbløst eksperiment.

Byplanborgmesteren Alfred Wassard modtog endda dødstrusler og var derfor under politibevogtning ved åbningsarrangementet.

Men det hele viste sig at være en succes, så i 1964 blev forsøget gjort permanent, og gaden har siden inspireret mange storbyer kloden over.

Strøget var ikke verdens første gågade, men den var én af dem. Og den var med sine 1,1 km verdens længste, da den åbnede.

Hvor tidligere gågader som i Rotterdam (1953) var nybyggede anlæg lavet efter krigen, var Strøget desuden en omdannelse af en gade med rødder i middelalderen.

Strøget var så populær, at man allerede fire år senere — i 1968 — også lavede Fiolstræde om til gågade.

I 1973 fulgte Købmagergade og Rosengården trop, så der nu opstod et helt, sammenhængende gadenet for gående.

Og syv år senere, i 1980, kom brokvartererne med på kortet, da Blågårdsgade på Nørrebro blev til gågade.

Den sidste parkering blev fjernet fra Nytorv, som Strøget passerer, i 1992. Og samme år blev strækningen Læderstræde-Kompagnistræde lavet til sivegaden 'Strædet', hvor biler formelt har adgang, men hvor alle deles om det samme areal, og hvor bilerne skal respektere de gåendes tempo.

Mikkel Bryggers Gade, hvor biografen Grand ligger, blev til gågade i 1998 — ikke mindst på initiativ af biografen selv.

I 2014 var der tilløb til at lave Værnedamsvej til gågade, men det ønskede de lokale ikke, og til sidst blev idéen opgivet. I 2018 sagde yderligere to små gader i Middelalderbyen dog farvel til bilerne og fik asfalten skiftet ud med fliser.

Og nu er der altså optræk til, at Københavns familie af gågader igen skal have en lille ny — eller måske flere.