Er Schou-Epa bygningen et minde, en hundelort — eller begge dele?
Hvad ender det med? Efter politisk drama balancerer skæbnen for Schou-Epa bygningen på et knivsæg — Skal den bevares? Eller måske erstattes af noget andet?
"Hvis man træder i en hundelort er det da rigtigt nok et minde, men derfor vasker man alligevel skoen af igen."
Denne maleriske allegori kan man læse i et høringssvar til en lokalplan, der blev politisk vedtaget på Københavns Rådhus tidligere på ugen.
Planen indeholder nogle relativt små ændringer af et lille område nær Nørrebro Station og er ikke en af dem, der løber med de store overskrifter.
Vi skrev dog om sagen i november, og ét af punkterne i den er årsag til den latrinære lignelse, der efterfølgende blev sendt til Københavns Kommune i ét af blot syv høringssvar fra byens beboere:
Schou-Epa bygningen — også kendt som S&E huset.
Dén er den lokale beboer alt andet end begejstret for — og det er flere af de københavnske politikere heller ikke.
Alligevel er den med vedtagelsen af den nye lokalplan nu blevet udpeget til bevarelse.
Knivsæg: 5-5
Schou-Epa bygningen fra 1970 er det første, man ser, når man ad Nørrebrogade bevæger sig væk fra byens indre og under S-togets højbane ved Nørrebro Station — og dermed har flyttet sig fra Nørrebro til Nordvest.
Og i den nu vedtagne lokalplan har rådhusets embedsværk beskrevet den som værende i "karakteristisk brutalistisk stil" og havende en "unik og gennemført arkitektur, der er en typisk og vigtig repræsentant fra sin tid.”
Derfor havde Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen (KTF) også indskrevet i planen, at bygningen skulle bevares — men det var ikke alle politikerne i det tilhørende Klima-, Miljø- og Teknikudvalg (KTU) enige i, da sagen endeligt skulle behandles forleden.
Radikale, LA og Venstre foreslog til mødet, at man sendte planen tilbage til embedsværket med besked om, at en håndfuld mere moderne bygninger, der var udpeget til bevaring, ikke blev det.
Én af de bygninger var Schou-Epa bygningen, og formålet var, at der skulle skabes plads til flere boliger og gives mulighed for en lidt større transformation af området.
Det fik de tre partier opbakning til fra Konservative, men da SF, Enhedslisten og Alternativet stemte imod, ja så endte man med stemmerne 5-5.
Dermed faldt forslaget, for der skal være flertal, før et forslag bliver vedtaget. Uafgjort er ikke nok.
Og på denne knivsæg blev Schou-Epa bygningens skæbne altså beseglet: Den skal blive stående.
Fasthold os ikke i fortiden
Nyheden vil utvivlsomt ikke glæde den lokale beboer med det ekskrementære billesprog, der i sit høringssvar også havde skrevet:
"Lad være med at fastholde os i fortiden, og accepter at byen udvider og ændrer behov — og arkitekturelle ønsker".
Dette ønske blev dog altså ikke hørt af de tre venstrefløjspartier, der i stedet ønskede at bevare, sådan som planen lagde op til.
Når afstemningen overhovedet kunne ende uafgjort, så skyldes det dog, at der manglede en person til mødet.
Normalt udgøres KTU af 11 politikere, men Socialdemokratiets eneste repræsentant — Niels Bjerrum — var ikke til stede ved mødet.
"Jeg var på arbejde," skriver Bjerrum i et svar til Magasinet KBH.
Og så kunne man måske foranlediges til at tro, at København også skal rumme Schou-Epa bygningen i de kommende årtier, fordi Niels Bjerrum var på arbejde denne dag.
Men sagen slutter ikke nødvendigvis her.
Har ikke taget stilling
Københavns Kommune gør udbredt brug af såkaldt 'delegering'. Det vil sige, at en beslutning taget af de 11 personer i et politisk udvalg som udgangspunkt automatisk bliver blåstemplet af de 55 politikere i den samlede Borgerrepræsentation.
Men hvis der — som her — i udvalget har været politisk uenighed om et ændringsforslag, ja så kan partierne bag forslaget stille det igen, når sagen kommer op i Borgerrepræsentation til den formelle, endelige godkendelse.
Og det agter partierne bag ændringsforslaget at gøre.
"Vi genfremsætter selvfølgelig i BR og beder også altid om afstemning om de sager, som er vigtige for os," skriver Signe Bøgevald fra LA i en mail til Magasinet KBH.
Men hvilken vej vil vægtskålene falde, når Socialdemokratiets stemmer også kommer med?
Magasinet KBH har spurgt Niels Bjerrum, hvad han og liste A agter at stemme, og det korte svar lyder:
"Det har jeg ikke taget stilling til."
Vasket af skoen eller ej?
Fremtiden for det lille område — og Schou-Epa bygningen — ligger altså lige på vippen.
Vil "den vigtige repræsentant for sin tid" i sidste ende blive krævet bevaret af politikerne? Eller vil den blive anerkendt som et "minde" og derefter måske "vasket af skoen" for at gøre plads til noget andet?
Hvis dommen ender med at afvise bevarelse, vil det ikke være første gang det sker for en bygning tegnet af arkitektparret Eva og Nils Koppel, der også står bag bl.a. Panum Instituttet lige ved Rigshospitalet.
I 2022 sagde politikerne nemlig 'ja' til, at 'Direktoratet for Toldvæsenet' — ligeledes fra 1970'erne — kunne rives ned til fordel for en udvidelse af Mærsks hovedkontor.
Normalt vil en sag som denne komme op i den samlede Borgerrepræsentation et par uger efter behandlingen i KTU.
Men på grund af rådhusets sommerferie skal vi vente til i hvert fald 27. august — og måske til 17. september — før vi får et svar.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!

Man kan argumentere for bevaring: Schou-Epa er et monument over en af bygningshistoriens mest menneskefjendske perioder.
Og man kan argumentere for fortætning. Det kan man jo altid, og stedet er attraktivt, meget tæt på både S-tog og metro og busser. Det kommer af sig selv, hvis investorerne får lov til det.
Men forestil dig den tredje mulighed, at "øjebæen" erstattes af en gruppe små, traditionelle sadeltagshuse på to-fire etager: så genopstår pludselig den gamle helhed fra Ørnevej til og med Lygten Station (som er fra 1906, og fredet). Se på et skråfoto. Det vil få den karakter, som din morfar opfatter som "det rigtige København": dengang hvor hvert lille hus var et selvstændigt projekt, men hvor grundprincippet for arkitektur var, at man byggede i samme stil som naboen. I mine øjne er den egenart bevaringsværdig."Schou-Epa er et monument over en af bygningshistoriens mest menneskefjendske perioder"
Sikke noget historieløst vrøvl.
Det er den eneste periode i Danmarks historie, hvor der blev bygget rigeligt med billige og gode boliger til helt almindelige mennesker + indkøbscentre mv i samme ånd.
Folk fik toilet, bad, varmt vand og radiatorer for første gang.
Det var kæmpe fremskridt som kun kunne lade sig gøre fordi arbejderbevægelsen havde magten og der blev bygget hurtigt og billigt af fabriksproducerede standardelementer.
De fine gamle bygninger vi har i København i dag, og som folk sætter så stor pris på, blev bygget til de rige og af ordentlige materialer - kun derfor står de endnu. Flertallet boede i slum inde i baggårdene. De huse er for længst revet ned, hvis de da ikke styrtede sammen eller brændte først.
Æstetikken i modernistisk elementbyggeri er måske tvivlsom, men menneskefjendsk var det bestemt ikke. Tværtimod.Interessant modspil - men æstetikken i modernistisk elementbyggeri er ikke bare tvivlsom, den ER menneskefjendsk. Og at Schou-Epa byggede et varehus på den måde, kan vist ikke tilskrives arbejderbevægelsen.
Modsat: det miljø, jeg kalder bevaringsværdigt, hen mod Ørnevej (uden nærmere kendskab), var vist aldrig for de rige.Alt som findes i dag omkring Ørnevej er bygget efter arbejderbevægelsen kom til magten og gradvist fik etableret et bedre samfund for langt de fleste.
Før da, hørte NV under Brønshøj-Rødovre Sognekommune og hed Utterslev mark.
Omkring Theklavej lå en gammel landsby, men ellers var Utterslev mark, præget af de mange fattige folk som var indvandret fra provinsen og havde bygget egne huse/skure her, lige udenfor København hvor de håbede at finde arbejde.
Det var folk som var så fattige at de end ikke havde råd til at bo i en af brændfælderne i brokvarterenes fjerde baggård.
Bortset fra det er Schou-Epa varehuset et godt eksempel på en brutalistisk bygning fra start 1970'erne.
Det er ikke den skønneste, men. vi har ikke så tilbage, så kad os bevare de sidste.
Brutalismen (fra béton brut dvs rå beton) er nok den mest ærlige byggestil, i den forstand at intet er skjult. Form følger funtion og der er ingen unøvendig pynt.
Brutalismen er en stilart som kræver lidt mere end et flygtigt blik. Men når man først får brugt lidt tid og får kigget ordenligt efter, er det en stilart som rummer meget skønhed.
Jeg kan i den forbindelse varmt anbefale en udflugt til Øresundskollegiet på Amager.
Tulipaner, roser og liljer er pæne blomster, men tidsler kan altså også noget. Ligesom brutalisme, gør de verden mere interessant.