Planer for ny Søren Kierkegaards Plads genoplives

Den næsten to-fodboldbaner-store plads på Slotsholmen — klemt inde mellem Den Sorte Diamant, BLOX og Christian IV’s Bryghus — har i årevis ligget hen som en gold "stenørken" på en ellers meget attraktiv plads lige ud til vandet.

Men i et nyt notat gør Københavns Kommune klart, at man nu er klar til at rykke videre mod en grøn forvandling.

Fra Grand Départ til klimasikring

Allerede i forbindelse med byggeriet af Blox, der startede i 2013, blev der fremlagt et udspil til en grønnere Søren Kierkegaards Plads.

Det kom fra den hollandske arkitekt bag Blox, men derfra lød det, at Københavns Kommunes reaktion på forslaget blot var, at "vi tjekker op på det" — og siden skete ingenting.

Senere kom et alternativt forslag fra danske Urban Power. Men ønsket om at forvandle den vindblæste og trafikstøjende plads fik først for alvor medvind under Tour de France-starten i København i sommeren 2022.

Her omdannede Realdania og Københavns Kommune midlertidigt pladsen til et grønt mødested med byrumsmøbler og beplantning.

Succesen førte til, at Københavns Kommune afsatte 1 million kroner til en foranalyse, som blev udført af Gehl Architects i august 2025 — og som skal danne grobund for et kommende grønt og inviterende havnerum.

Ambitionen fra Gehl er at skabe hyggelige opholdszoner, plante træer der giver læ for havnevinden, og lave et ensartet "bygulv", der kan skabe visuel sammenhæng på tværs af den stærkt trafikerede Christians Brygge.

Analysen lægger også op til, at pladsen kan spille en rolle i en større klimatilpasning af Slotsholmen.

Ejerskab har været knast i mere end 10 år

Det er næsten et år siden, vi sidst hørte fra projektet.

Det var da foranalysen fra Gehl kom ud, og byens politikere efterfølgende blev enige om, at man ville arbejde videre med planerne.

Det store bump på vejen er dog ikke manglen på idéer men derimod et komplekst og bureaukratisk ejerskab.

Forskellige sektioner af arealet er i dag ejet af tre statslige institutioner: Slots- og Kulturstyrelsen, Det Kgl. Bibliotek og Nationalmuseet.

Alle tre hører under Kulturministeriet, så det er dem, som Københavns Kommune skal have med ombord, hvis visionerne skal blive til virkelighed.

Dialogen mellem kommune og ministerium blev startet for måneder tilbage, men da der blev udskrevet valg i februar 2026, blev den sat i bero.

Da arealet er statsejet, kan kulturministerens holdninger og regeringens sammensætning have betydning for projektet, og derfor valgte man altså at sætte snakken på pause.

Men "da der nu er dannet regering og udpeget en ny kulturminister, vil Økonomiforvaltningen rette fornyet henvendelse til Kulturministeriet," lyder det i det nye notat.

Det handler om at tale sammen

At der er behov for effektiv koordinering mellem forskellige instanser, viser det oprindelige 2013-projekts skæbne helt tydeligt.

Ifølge den hollandske arkitekt bag Blox strandede projektet dengang hos Frank Jensen og daværende stadsarkitekt Tina Saaby.

Fem år senere blev det dog sendt videre til Kulturministeriet, men her strandede det igen, da daværende kulturminister Mette Bock (LA) mente, at de tre grundejere allerede var i gang med at lægge en plan. Men det var de ikke.

Denne gang taler kommune og ministerium dog altså med hinanden. Og en politisk hensigtserklæring fra sidste år placerer ansvaret og initiativet hos Københavns Kommune selv, så projektet ikke igen drukner et sted mellem to embedsværk.

Først når det er afklaret, hvem der skal eje, renovere og passe pladsen, kan projektet sendes videre til en arkitektkonkurrence — og pengestærke fonde inviteres med til at finansiere gildet.

Yderst pengestærke Realdania både ejer Blox og har altså tidligere investeret i en midlertidig omdannelse af pladsen, så det er nok ikke utænkeligt, at man herfra vil kigge velvilligt på en ansøgning.

Realdania har en pengetank i omegnen af 30 milliarder kroner og uddeler årligt typisk omkring 700 millioner kroner til at forbedre landets byggede miljø.

Når man når så langt, er der dog et par gordiske knuder, der skal løses på Søren Kierkegaards Plads.

Vejen Christians Brygge, som er en del af Ring 2, gennemskærer i dag pladsen og udgør en markant barriere for en samlet plads.

Indre By Lokaludvalg har tidligere i en udtalelse foreslået at sænke hastigheden på strækningen til 20–30 km/t, hvilket forvaltningen har stillet sig positiv overfor — men ændringen vil kræve en godkendelse fra politiet.

En anden faktor er, at det nederste af Christian IV’s Bryghus er et beskyttet fortidsminde med en 100-meter beskyttelseslinje. Det sætter visse grænser for begrønningen af pladsen, da ind- og udsyn til de historiske bygninger som udgangspunkt skal respekteres.

Der er altså stadig både juridiske og fysiske brikker der skal på plads, før en ny Søren Kierkegaards Plads kan vokse frem. 

Men nu taler stat og kommune i det mindste sammen igen.