'Rådhushaven' kan vokse som del af grøn kile gennem byen

Hvis dét billede ikke lyder genkendeligt, så er det, fordi haven siden er skrumpet — gevaldigt.

Det grønne område blev med bilernes indtog overtaget af kørebaner, og i dag består den tidligere have primært af en smal græsstribe, nogle bænke og små plantebede op mod rådhusets facade.

Men hvordan ville det se ud, hvis man kunne få haven til at genopstå i noget nær ’fuld størrelse’ igen? Det har Københavns Rådhus bedt tegnestuen Kragh Berglund om at undersøge.

Spørgsmålet er dukket op i forbindelse med projektet 'Københavns Boulevard', som en ny og større version af Rådhushaven kan komme til at ligge i forlængelse af — hvis det hele altså vedtages politisk og finansieres.

Det større projekt dækker over en transformation af store dele af strækningen mellem Bispeengbuen og Christianshavns Volde, som man på rådhuset længe har søgt at gøre mindre trafikeret og mere grøn.

Hvordan det skal se ud, har dog i årevis været anledning til brok og politisk debat.

Forskellige løsningsmodeller er blevet fremlagt for, hvordan man kan skabe en grøn kile på trafikårerne Åboulevarden og H.C. Andersens Boulevard — og særligt en model med biltunneler under vejene har skabt politiske hovedpiner, ikke mindst på grund af regningen i omegnen af 9 mia. kroner.

Efter år med tovtrækkeri og uenighed blandt partierne voksede interessen sidste år i stedet for en model, der uden dyre tunneler stadig vil give færre biler og flere træer på vejene.

Og i april blev der afsat 3,4 mio. kr. til en foranalyse af, hvordan det reelt kan komme til at se ud, og hvad det vil betyde for trafikken.

Fra allé til park

Analysen tager udgangspunkt i tegnestuen Kragh & Berglunds forslag ’Københavns Boulevard’, og nu er idémagerne altså igen blevet bedt om at tænke grønt — denne gang med et specifikt bud på, hvordan en større rådhushave kan komme til at se ud.

Tidligere strakte haven sig langs hele rådhusets sydvestlige facade og løb parallelt med træerne på hvad der dengang hed Vestre Boulevard.

Men da bilerne for alvor kom til byen, blev haven i stedet lavet om til vognbaner — og Vestre Boulevard blev til H.C. Andersens Boulevard. Det var i 1954-55.

Eventyrlig kan omdannelsen dog ikke rigtig kaldes, for i dag skal man kigge grundigt efter for at spotte de små grønne pletter, der er tilbage. Området er domineret af otte trafikerede otte vejbaner, gadeparkering og holdepladser, hvor turister i store dobbeltdækkerbusser hopper af og på.

Men det kan faktisk godt lade sig gøre at skabe et sammenhængende grønt område, forklarer arkitekt Victor Forchhammer fra Kragh & Berglund til Magasinet KBH.

Ved at reducere vejarealet til fem kørebaner og fjerne vejsideparkeringen kan Rådhushaven udvides til 22 meters bredde — noget nær en fordobling.

På den måde bliver der igen plads til store træer, buske og staudebede — og området bindes bedre sammen med Tivolis gamle have på den anden side af boulevarden. Samtidig vil man med bredere fortove kunne skabe en helt anden oplevelse på strækningen.

”Når det giver mening at 'opløse' boulevardens allé-motiv og forskyde vejtracéet lige netop her, hænger det sammen med Rådhushavens historiske betydning for dette sted og den tætte kobling til Tivolis historiske have,” siger Victor Forchhammer til Magasinet KBH.

Trækronerne vil lægge sig som et grønt tæppe over området, og der vil opstå et mere ’lukket, grønt’ rum — og med så mange træer langs rådhuset vil boulevarden komme til at ’ændre karakter’ fra allé til park, forklarer Victor Forchhammer.

Ændringen kan dog komme til at skabe en kontrast til den store, åbne rådhusplads, der i dag ikke er ret grøn i den sydlige del. Men det er faktisk også tænkt ind i planerne.

Ved at plante større grupper af træer i pladsens kant langs boulevarden kan der nemlig skabes en ”grøn ryg”.

Den vil sammen med de eksisterende træer mod nord og øst ramme pladsen ind, så den ikke fremstår ’uafsluttet’ mod Strøget, Indre By og boulevarden, lyder det.

En sådan indramning vil nok ikke skabe sure miner hos de lokale. Det er nemlig kun fire måneder siden, at en gruppe i Indre By Lokaludvalg selv foreslog, at der bliver plantet en krans af træer omkring Rådhuspladsen.

En grøn vision for hele byen

Der er langt fra blevet sat et punktum i sagen om ’Københavns Boulevard’: Foranalysen forventes først at være klar til politisk behandling i starten af 2028.

Samtidig er idéen om underjordiske tunneler dog stadig ikke taget helt af tegnebrættet.

En idékonkurrence om, hvad man kan bruge H.C. Andersens Boulevard til, hvis en del af biltrafikken kommer ned i en tunnel under den, er nemlig stadig i gang.

Men visionen om en grøn kile, der slanger sig gennem byen uden en biltunnel under sig, har allerede haft en domino-effekt og fået politikerne til at efterspørge grønne idéer — som altså de nye ambitioner for Rådhushaven.

Effekten kan spores tilbage til novembers kommunalvalg, hvor Moderaterne, Alternativet og Liberal Alliance gik sammen om at love en tunnelfri, grøn boulevard — og efterfølgende fik opbakning fra SF og Enhedslisten. Partierne kom efter valget til at sidde på 51 procent af Borgerrepræsentationen.

Kragh & Berglund har selv vurderet, at hele ’Københavns Boulevard’ kan realiseres for ca. 500 mio. kr. — mens modellen med to biltunneller tidligere er estimeret til at koste mere end 9 mia. kr.

Så kan man politisk leve med lidt færre vognbaner gennem byen — og det er der altså stemning for — kan man skabe en grøn boulevard for en brøkdel af prisen på at flytte en del af biltrafikken under jorden.

Planerne er langt fra vedtaget endnu, men arkitekterne er godt tilfredse med, at processen er i gang, og at man som her med Rådhushaven kan arbejde videre med detaljerne:

”Vi ser ikke Københavns Boulevard som et færdig projekteret projekt, hvor der ikke kan rykkes et komma, men snarere en stor vision for hele byen — en 5 km lang, sammenhængende grøn, generøs og hyper urban boulevard, der forbinder københavnerne,” slutter Victor Forchhammer fra Kragh & Berglund.