'Rådhushaven' har taget et skridt mod genkomst

Det er, hvad der er tilbage af Rådhushaven.

For knap tre måneder siden kunne vi dog fortælle, at der var politisk interesse for at genetablere noget af den gamle have.

Og dén interesse blev gjort mere konkret på Københavns Kommunes budget for 2027, der blev aftalt tidligere på måneden.

Vi kigger nærmere på sagen, og hvad det egentlig er, der skal ske.

Et 'scenarie' for en have

Helt konkret har politikerne sat 150.000 kroner af til at undersøge, om den ydre del af Rådhushaven kan komme tilbage på landkortet.

Det meste af haven forsvandt i 1950'erne, da bilen for alvor kom til byen, og H.C. Andersens Boulevard fik de mange vognbaner, som den har i dag.

De 150.000 kroner skal bruges til at udarbejde et 'scenarie', hvor en del af den nu forsvundne have blive genetableret i én eller anden form.

Københavns Kommune er allerede i gang med at undersøge en større omlægning af hele strækningen Ågade-Åboulevard-H.C. Andersens Boulevard-Amager Boulevard. 

En reduktion af biltrafikken her har været på tale i årevis, men p.t. er der politisk momentum bag en idé om ikke at bygge biltunneller under gaderne, men i stedet indskrænke deres bredde, så der bliver bedre plads til blød trafik, begrønning og byrum.  

Og det er i dén kontekst, at der nu er sat penge af til at udvide den undersøgelse, der allerede er i gang.

Politikerne vil have et konkret bud på en løsning, hvor H.C. Andersens Boulevard ikke bare indsnævres lidt, men hvor Rådhushaven får lov at overtage noget af dens areal.

På politisk initiativ ...

I alt har Københavns Kommune siden 2021 afsat ikke mindre end 16 mio. kroner til forskellige analyser af, hvordan strækningen kan lægges om — enten med eller uden nye biltunneller under den.

Så i dét billede er 150.000 kroner ikke meget, men de kan vise sig at åbne for strækningens måske mest markante ændring, hvis projektet ender med at blive til noget.

Arkitekterne hos Kragh & Berglund har nemlig allerede lavet et udkast til, hvordan havens genkomst kunne se ud, og det er på dén baggrund, at politikerne afsatte midler til at gå videre med idéen lidt tidligere på måneden. 

Tegnestuens idé blev første gang præsenteret for omverden her på siderne i juli og indeholder en markant ændring af hele byrummet langs Rådhuspladsen, forbi rådhuset og videre til Stormgade:

Vognbaner forsvinder, og i stedet breder Rådhushaven sig — ligesom der også bliver grønnere og bedre plads til fodgængere i området foran det tidligere Dansk Design Center overfor Tivoli.   

... og der er et flertal bag

Rådhushaven var dog oprindeligt endnu større, end det scenarie, der nu skal undersøges, lægger op til.

Den blev anlagt sammen med selve rådhuset for cirka 120 år siden som et bredt haveanlæg langs hele den ene facade.

Men da den nye Langebro blev indviet, og H.C. Andersens Boulevard — der dengang hed Vestre Boulevard — blev udvidet midt i 1950'erne, forsvandt langt det meste af haven til fordel for kørebaner til bilerne.

Den politiske interesse for at gøre op med nogle af 1950'ernes vejudvidelser har dog haft medvind siden sidste års kommunalvalg, hvor Moderaterne, Alternativet og Liberal Alliance gik sammen om at love en tunnelfri, grøn boulevard.

Siden fik de opbakning fra SF og Enhedslisten — og partierne har nu tilsammen flertal i Borgerrepræsentationen.

Den tunnelfrie model er af Kragh & Berglund tidligere anslået til at kunne realiseres for omkring 500 mio. kr. for hele den fem kilometer lange strækning. Til sammenligning har tidligere analyser af modellen med biltunneler under omtrent samme strækning vurderet prisen til at være over 9 mia. kr.

De ekstra 150.000 kroner til at se nærmere på at inkludere Rådhushaven i projektet udvider ambitionerne — men projektet vil stadig koste en brøkdel af en løsning med tunneller, som rådhuset dog også fortsat er i gang med at se nærmere på.

Den nu større, samlede analyse skal efter planen være klar til politisk behandling i 2028.

I september samme år skal politikerne så se på, om de ikke blot kan og vil afsætte penge til flere analyser — men også til rent faktisk at udføre arbejdet. 

Dét kan måske ende med at blive en udfordring. For flere andre, store projekter i København venter på finansiering — bl.a. flere nye broer over havnen og hovedparten af de mange 'flagskibsprojekter', der skal transformere Middelalderbyen.