Udskiftning af Bispeengbue med å står næsten stille

Det er nu næsten et år siden, at de københavnske politikere gav embedsværket mandat til at starte forhandlinger med staten om en overtagelse af Bispeengbuen.

Formålet er — som det har været længe — at omdanne dele af strækningen under buerne til grønne byrum.

I dag dominerer tung beton området her mellem Nørrebro og Frederiksberg, men i 2022 blev det besluttet, at i hvert fald den ene af de to motorvejs-trafikbuer skal ned, så man kan forbedre kvaliteten af byrummet.

Den 18. september 2025 godkendte Borgerrepræsentationen så formelt, at Teknik- og Miljøforvaltningen fik mandat til — i samarbejde med Frederiksberg Kommune — at indlede forhandlinger med staten.

Her skulle de tre parter afklare vilkårene for en kommunal overtagelse af hele Bispeengbuen og arealet under den. Som indfaldsvej fra Hillerødmotorvejen er det nemlig i dag staten, der ejer vejen — og dermed også buerne.

Nu er der gået næsten et år siden beslutningen. Og status er, at der reelt ikke er sket noget.

En halv vision

Tilbage i 2010'erne legede Københavns Rådhus med tanken om at grave hele biltrafikken på indfaldsvejen ned i en tunnel.

På den måde ville man kunne rive begge buer ned og i stedet fritlægge Ladegårds Å, der i dag løber i underjordiske rør fra netop Bispeengbuen, under Åboulevarden og ind til Søerne.

Løsningen viste sig dog for dyr, mente politikerne. Og i stedet pegede man i 2022 altså på en billigere "halveringsmodel", hvor kun den sydlige bue rives ned for at gøre plads til åen og et nyt byrum.

Imens kan biltrafikken fortsætte på den nordlige bue, som Vejdirektoratet vurderer har rigelig kapacitet til at håndtere samme trafikmængde som i dag.

Men selv den "billige" løsning rendte hurtigt ind i problemer. Prisestimatet voksede fra 240 millioner til over 660 millioner kroner, og samtidig slog staten fast, at man ikke ville acceptere en løsning, hvor kommunerne kun overtager jorden under buen.

Hvis hovedstaden vil lave vej om til byrum, ja så er det alt eller intet, lød det fra Christiansborg.

Staten ville kun overdrage den cirka 1 km lange strækning med navnet 'Bispeengbuen', hvis København og Frederiksberg overtog det hele — inklusive vedligeholdelsespligten.

Til gengæld tilbød staten at betale kommunerne en pose penge for ikke længere at have ansvaret for at holde Bispeengbuen i god stand.

Ny minister, nye tider?

I et nyt notat oplyser embedsværket, at man, siden forhandlingsmandatet blev givet sidste efterår, har forsøgt at få hul igennem til Christiansborg.

Først i januar 2026 kom der dog svar fra Transportministeriet, der dengang opfordrede til, at kommunerne indsendte "nærmere tanker" om processen for overdragelsen.

Mere skete der dog ikke i flere måneder, da folketingsvalget satte en stopper for dialogen.

Først her i juni fik kommunerne sendt en ny henvendelse afsted til den nyudnævnte by-, land- og transportminister. Og her foreslår de en model, hvor staten selv renoverer den ene bue og nedriver den anden.

Det er altså en noget anden løsning, end staten i form af daværende transportminister Thomas Danielsen (V) tidligere har erklæret acceptabel.

Men i dag kommer transportministeren ikke fra Venstre, men fra SF — og det kan potentielt også få betydning for, hvordan en del af Bispeengbuen skal ende sine dage.

P.t. afventer kommunerne fortsat et statsligt svar og en afklaring på, hvordan forhandlingerne skal foregå herfra.

Kan blive dyrt

Sideløbende med de frosne, statslige forhandlinger kører kommunernes egne, interne undersøgelser.

Ved budgetforhandlingerne for 2026 afsatte politikerne en halv million kroner til at finkæmme projektets økonomi og undersøge betonens faktiske stand.

Analysen skal give svar på, hvad det reelt vil koste kommunekasserne at overtage drift og vedligehold af den hævede motortrafikvej, hvis en overtagelse ender med at være løsningen.

Beløbet kan blive stort, da man tidligere har vurderet, at der er "væsentlige usikkerheder" omkring Bispeengbuens stand, og hvad den kommunale regning kan ende på.

Prisen på en igangværende renovering af Langebro er f.eks. undervejs vokset til mere end 700 mio. kroner.

Resultatet af undersøgelsen af Bispeengbuens stand forventes først at ligge klar i midten af 2027.

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen hos Københavns Kommune forventer at give politikerne en status på samtalerne med den nye minister her i slutningen af 2026.

Men som sagen står nu, er der intet, der tyder på et hurtigt gennembrud.

Det oprindelige håb om et nyt, grønt byrum inden 2030 er i praksis helt slukket, og københavnerne må nok indstille sig på, at begge betonbuer bliver stående flere år endnu.