Bliver der snydt med handicap-parkeringen?

Den handler i høj grad også om, hvem der løber med de pladser, der tilbydes.

En politisk aftale på Københavns Rådhus sikrede for nylig 20 nye P-pladser til handicappede i Indre By.

Udvidelsen kom blandt andet efter pres fra handicapråd og organisationer, der siger, de generelt har manglet pladser efter de seneste års nedlæggelse af parkeringspladser i centrum.

Faktisk er der dog allerede i dag flere pladser til handicappede, end der var før nedlæggelsen af hundreder af P-pladser i Middelalderbyen i anden halvdel af 2024.

Og nogle stiller spørgsmålstegn ved, om alle P-pladser til handicappede reelt bliver benyttet af dem med behov — eller om ordningen måske misbruges mere, efter at så mange af de almindelige P-pladser er forsvundet.

Personkontrol forbudt

Medlem af Borgerrepræsentationen Christian Bülow (O) forestiller sig derfor et særligt kommunalt kontrolkorps, der udelukkende skal jagte folk, der misbruger handicapskilte.

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen svarede ham dog før sommerferien med en afvisning af et særligt kommunalt "handicap-politi".

Det har kommunen nemlig slet ikke lov til.

Forvaltningen slår fast, at københavnske P-vagter allerede i dag tjekker det blå handicapkort i forruden. Og er det ugyldigt, udløbet eller åbenlyst forfalsket, falder der prompte en politianmeldelse.

Der er tidligere anmeldt sager om forfalskede kort, som har ført til domfældelse, fortæller forvaltningen.

Men hvis en rask bilist "låner" onkels lovlige kort for at snuppe en gratis parkeringsplads i byens hjerte, må P-vagterne kigge den anden vej. De har nemlig ikke hjemmel til at kontrollere, om kortindehaveren faktisk er med i bilen.

"En sådan personkontrol vil i praksis have karakter af politimæssig kontrol," forklarer forvaltningen i et notat. Og kommunen må ikke 'lege politi' uden en lovændring fra Christiansborg.

Et blåt skilt til handicapparkering er i Danmark ikke knyttet til et bestemt registreringsnummer. Og når det lægges i forruden, er det med navn og billede nedad.

Kortet er personligt og kan i princippet bruges af hvem som helst, når kontrollanterne ikke må verificere identitet.

Kommunen fortæller dog, at man potentielt kan sætte større fokus på at kontrollere kortene fremover — men at det i sidste ende afhænger af politiets ressourcer og prioriteter, hvor meget der bliver gjort ved anmeldelser af misbrug.

Kameraer og store bøder?

Mens de danske myndigheder altså ikke har den helt store værktøjskasse klar, finder man steder i verden, hvor snyderiet bekæmpes med digital innovation og kontant afregning.

I Amsterdam stiller man krav om, at handicapkortet kobles op på det centrale køretøjsregister. For at få en tilladelse til at parkere som handicappet bilejer, skal det blå kort tilknyttes et registreringsnummer og kan således ikke bruges til andre biler.

Samtidig tjekkes gadeparkeringen automatisk af særlige P-biler med scannere på taget, der kører rundt i byen, scanner registreringsnumre og holder dem op imod et centralt register over aktiv parkering. På den måde kan Amsterdam tjekke store mængder parkering — inklusive handicapparkeringen.

København har samme type database over aktiv parkering — det er den, som registrerer, at man køber en parkeringsbillet med f.eks. EasyPark. Men kommunen har ingen biler med scannere, og handicapkortene er altså ikke knyttet til et registreringsnummer.

Kigger man mod USA, har det californiske motorkontor taget kradsere metoder i brug. Under den californiske færdselslov udstyres handicapskilte med store, synlige kontrolnumre, der linker direkte til ejerens ID.

Det gør det muligt for kontrollørerne at spotte uoverensstemmelser i køn eller alder på den person, der stiger ud af bilen. Og bøden for personmisbrug rykker med det samme op i klassen for mindre straffelovsovertrædelser og lyder på op mod 1.000 dollars.

At kopiere de udenlandske løsninger i København bremses dog af Christiansborg.

For det første spænder den danske lovgivning ben for den hollandske model. Herhjemme udstedes kortet af Danske Handicaporganisationer (DH) og er altså personligt — ikke bundet til en bestemt bil. København kan med den nuværende lovgivning ikke kræve, at det bliver det.

For det andet er det danske handicapkort underlagt strikse EU-standarder, som dikterer, at foto og personfølsomme oplysninger står på bagsiden og ikke kan ses gennem bilens forrude — af hensyn til privatlivets fred. Det umuliggør den visuelle kontrol af personen, som man gør i Californien.

Skal København have bedre bugt med eventuelt snyderi, kræver det derfor ændringer i systemet for udstedelse af handicaptilladelserne — f.eks. et digitalt handicapskilt — via lovændringer på Christiansborg.