Her er M5-linjens seks nye stationer

Metroselskabet har nemlig offentliggjort de første streger til stationerne på den kommende M5-linje.

Målet er, at stationerne ikke skal føles som betonbunkere, man flygter ned i, men som naturlige forlængelser af de kvarterer, de dukker op i.

Det betyder fokus på masser af dagslys, "bløde", hvælvede lofter og store ovenlys, der strækker sig over hele perronens bredde, så stationens farver kan spottes helt oppe fra gaden.

Grønnere, hurtigere og mindre dyb

Det er ikke kun udseendet, der skal have en opgradering i forhold til byens ældre stationer.

M5 er født med en ambition om at halvere klimaaftrykket i forhold til de gamle metrolinjer — et mål som det dog er lidt usikkert, om man vil nå.

For stationernes vedkommende skal nedbringelsen komme ved blandt andet at bygge mere kompakt og droppe de klassiske mellemetager på to af stationerne.

Det skal spare CO2 under selve byggeriet — og også dyrebar tid på rejsen, fordi man springer en etage over på sin vej fra gadeniveau og ned til toget.

Når første etape af den nye, selvstændige M5-linje åbner i 2036, vil den strække sig over seks nye stationer og fungere som en ny genvej på tværs af byen. Den kobler sig direkte på de eksisterende linjer ved både København H, DR Byen og Lergravsparken, så det bliver let at skifte.

Her er det hurtige overblik over de seks nye stationer og deres særpræg.

København H

Stationen får den klassiske, varme, røde farve, som Hovedbanegårdens station på M4-linjen også har.

Det er med andre ord den 'hovedbanegårdsrøde' farve som trækkes ned i undergrunden for at skabe en visuel forbindelse til den gamle hovedbygning.

Loftet beklædes desuden med "bølget" træ — som reference til Hovedbanegårdens træloft og -buer.

Bryggebroen

Der er maritim råhygge på programmet for Islands Brygges nye metrostation.

Den nye station ved Bryggebroen beklædes med skrånende træplanker, der skal sende tankerne mod havnens moler og træbrygger — og skabe en glidende overgang fra undergrunden til havnefronten.

Oppe på overfladen bliver det muligt at fortsætte rejsen til søs med havnebussen.

DR Byen

Her er det meget svært at overse referencen til én bestemt bygning oppe på overfladen.

Den nye station vil blive beklædt med blåt glas som en direkte henvisning til Koncerthusets oplyste, blå facade.

Desuden vil der blive bygget en stor amfitrappe ved nedgangen, hvor man kan suge solstråler til sig med udsigt over Fælleden.

Amagerbrogade Syd

På Amagerbrogade vil væggene blive beklædt med terrazzo lavet af råmaterialer fra selve tunneludgravningen og stationspladsen.

Referencen til overfladen synes måske mindre klar her, men ifølge Metroselskabet afspejler den brogede terazzo-beklædning byområdets "store diversitet".

Stationen får desuden en integreret underjordisk cykelparkering med egen rampe.

Lergravsparken

Arkitekturen vil her hylde områdets fortid med et miks af grå sten og grønne glaseringer, der kulørmæssigt skal slå bro mellem den gamle, grå lergrav og det frodige parkområde, der ligger samme sted i dag.

Også her finder vi "futuristisk" underjordisk cykelparkering under overfladen.

Prags Boulevard

Linjens eneste højbanestation er inspireret af Orientkaj Station i Nordhavn.

Perronen ligger én etage over gadeplan, og selve højbanen er designet slankt og med perforerede bølger, for at få den til at blende ind i bybilledet bedst muligt og efterlade plads til liv på jorden under den.

Stationen er samtidig M5-linjens mest kontroversielle, da flere i lokalområdet har udtrykt stor bekymring for højbanens barrierevirkning og støj længere nordpå ved Margretheholm og Refshaleøen.

Desuden umuliggør den valgte placering og udformning, at man en dag vil kunne lave metro direkte fra København H til Malmø.

Det er billigere at bygge "metro" over jorden, og derfor er planen indtil videre, at M5 fra Prags Boulevard netop skal fortsætte mod Refshaløen og Lynetteholm som højbane.

Klar i 2036 — og i 2045

M5 konstrueres i to etaper med byggestart i 2028 og åbning i henholdsvis 2036 og 2045. 

Da Lynetteholm stadig mangler at blive fyldt op med jord, er det ikke muligt at anlægge hele strækningen på én gang — og potentielle passagerer dertil må derfor væbne sig med tålmodighed i næsten to årtier.

Samtidig er der snak om at udvide M5-linjen yderligere til enten en cirkelbane gennem brokvarterene eller videre gennem nordvest-København til Tingbjerg.

Den plan skal dog først kordineres med en mulig ny S-bane under jorden fra Hovedbanen til Emdrup og Hellerup. Dét puslespils-arbejde er i gang netop nu i form af en analyse.

Bemærk at de tre nye stationer endnu ikke er navngivet og man derfor indtil videre benytter sig af midlertidige navne.

Skal Magasinet KBH vove et bud, vil der være, at 'Bryggebroen', 'Kløverparken', og 'Sundbyøster Plads' bliver de endelige navne.