Nye 'midlertidige' byrum skal erstatte 'straksbænke'

Men i dag er de væk, og inden længe bliver de erstattet af noget mere permanent — men alligevel også midlertidigt. Plantekummer og siddeplinte i stål og granit er nu på vej til gaden.

Dét er konsekvensen af en beslutning, de københavnske politikere traf i august. 

Og efter årets budget blev lagt for et par uger siden, er flere lignende løsninger nu også på vej til byens hjerte, mens det venter på de millioner, der på mere permanent vis skal transformere Middelalderbyen.

Bænkene blev deres egen sag

Bænkene kom oprindeligt til verden som en hastelapning.

Da kommunen i januar 2025 var færdig med at nedlægge 525 parkeringspladser i Middelalderbyen, holdt mange bilister ulovligt parkeret alligevel.

Mellem marts og maj 2025 blev antallet af P-bøder firedoblet, og bænkene skulle derfor lave en fysisk barriere, så det flere steder blev praktisk umuligt at parkere sin bil.

Samtidig kunne man naturligvis sætte sig på bænkene, der dermed også skabte en form for 'byrum' — om end af den lidt mere skrabede slags.

Løsningen dæmpede problemet med den ulovlige parkering, men endte med selv at blive en sag: Kritikere kaldte bænkene for symbolpolitik og krævede P-pladserne tilbage, hvis den frigivne plads på gaden ikke blev brugt til noget bedre.

Visse steder endte bænkene også med at tiltrække støjende natteliv, fordi de lå tæt på barer, og gæsterne så at sige bragte barlivet ud på gaden, fordi de nu havde et sted at sætte sig.

Det var de lokale beboere selvsagt ikke så glade for. Og derfor er flere af straksbænkene allerede blevet fjernet igen.

Ro efter Egtvedpigen

Ny Vestergade har altså også sagt farvel til de kritiserede bænke, og her er en ganske ny, og ganske markant 'lappeløsning' på vej.

I august frigav politikerne nemlig godt 7 mio. kroner, der især skal gå til at lave ændringer her.

De 20 P-pladser, der tidligere er blevet nedlagt på gaden, forbliver nedlagte. På vej er i stedet specialdesignet inventar, der både vil udvide fortovet og introducere grønt og steder at sidde, hvor der før var parkerede biler.

Man gør dog ikke fortovet permanent bredere ved at lægge nye striber af den velkendte 'københavnerflise', som udgør fortovet i det meste af hovedstaden.

Fortovet bliver gjort bredere ved at lave en hævet flade i kanten af vejbanen, som kommer op i niveau med fortovet og dermed i praksis udvider det. Præcis hvad denne flade skal laves af, er endnu ikke besluttet.

Med det nu bredere 'fortov' bliver der plads til at opstille de plantekummer med grønt, og siddeplinte i stål og granit, der også er en del af projektet.

Ny Vestergade er i dag ikke mindst besøgt af de flere end 1.000 mennesker, der i gennemsnit hver dag går ind ad Nationalmuseets indgang ud til gaden. Og nu får de altså snart mulighed for at sætte sig og sunde sig lidt i rarere omgivelser efter at have været udsat for Egtvedpigen og rækkerne af vikingesværd. 

Også moduler andre steder

De 7 mio. kroner, der nu er frigivet, skal dog også gå til at at lave et nyt 'modul', der i første omgang skal opstilles på 5-8 tidligere P-pladser andre steder end i Ny Vestergade.

Også disse moduler skal hæve kørebanen op i niveau med fortovet, og med en størrelse på 2x5 meter er de designet til at fylde præcis én P-plads.

Modulerne skal indeholde f.eks. grønt og siddemuligheder, og forhåbentlig vil der blive taget bedre imod denne løsning, end der gjorde mod straksbænkene.

Når man overhovedet skal kaste sig ud i disse midlertidige løsninger — og bruge penge på dem — så skyldes det dog, at kun 2 ud af de 9 store 'flagskibsprojekter', som er planlagt i Middelalderbyen, er blevet finansieret.

Dermed står man med mange arealer, hvor der er konkrete planer om bredere fortove, træer, nye belægninger og andet godt — men hvor der ikke er penge til at sætte i gang. Og derfor laver man altså midlertidige løsninger, mens man venter på, at der kommer penge — og på at arbejdet kan gå i gang.

At dét kommer til at tage noget tid, vidner projektet i Ny Vestergade om. Det var egentlig planlagt til kun at stå til 2028, men i august vedtog man også, at det skal blive, hvor det er, til 2032. Og de andre midlertidige tiltag kommer at stå ligeså længe.

Politisk var der opbakning til planerne i august, men Liberal Alliance og Venstre efterlyste "reelle og attraktive byrum, ikke blot bænke placeret på tidligere parkeringspladser" — en kritik af, at det nu besluttede midlertidige inventar kan komme til at ligne de straksbænke, det skulle afløse.

Flere 'midlertidige' byrum

Ny Vestergade — og de 5-8 P-pladser andre steder i Middelalderbyen — er ikke de sidste, der får den midlertidige behandling.

På byens budget for 2027, der blev aftalt tidligere på måneden, blev der nemlig afsat yderligere tre millioner kroner til flere grønne og midlertidige byrum i Middelalderbyen.

Pengene skal først bruges på en kortlægning af ledige arealer, hvor det giver bedst mening at opstille f.eks. blomsterkummer eller flere af de moduler, der nu skal udvikles. Og derefter skal også de sidste straksbænke fjernes og erstattes af de nye, midlertidige løsninger.   

De tilsammen omkring 10 mio. kroner, der investeres i midlertidige byrum i de to projekter, kan ses som en slags rente, der betales, mens man venter på de permanente omdannelser af Middelalderbyen.

Flagskibsprojekterne A og B, der skal omdanne områderne omkring Nørregade, Domkirken, Vestergade og Skindergade er altså allerede blevet finansieret.

Men de er først klar til ibrugtagning om 4-5 år, og derefter venter yderligere hele syv projekter på penge. Den anslåede pris pr. projekt svinger, men ligger typisk omkring 30-40 mio. kr.

Dertil kommer, at 'Byrums- og trafikplan for Middelalderbyen' også indeholder en lang række mindre ændringer fordelt i hele bydelen, der ej heller er finansieret endnu. 

Planen stammer tilbage fra 2022, men indtil videre er ingen af de permanente projekter gået i gang — ej heller de to finansierede.

Med den politiske beslutning om nu at lade flere af de "midlertidige" byrum stå til i hvert fald 2032, er "midlertidig" ved at blive et ord, der har fået en ny betydning i hovedstadens kerne.