Justering af lov skal finansiere nye P-kældre i København

I dag ryger de mange penge i statskassen, men i stedet kunne de finansiere nye parkeringskældre, så P-pladser på gaden kan nedlægges og erstattes med træer, bænke og cykelstier.

Dét er i grove træk, hvad overborgmester Sisse Marie Welling beder om i et brev, der nu er på vej fra rådhuset til Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr.

Kære Pia

Wellings brev til Dyhr starter med "Kære Pia".

De to er partifæller i SF, og dermed er der måske nu større chancer for et håndslag mellem stat og kommune, end der var, da transportministeren kom fra Venstre. Pia Olsen Dyhr har været minister siden juni.

Kort sagt beder overborgmesteren om, at København selv kan bruge de penge, kommunen i dag får ind på gadeparkering og beboerlicenser — i stedet for at aflevere en stor del af dem til staten.

I dag er det sådan, at hvis en kommune tjener mere end et fastsat beløb pr. indbygger på parkering, bliver det overskydende beløb trukket i det bloktilskud, kommunen ellers ville få fra staten.

Loven kommer naturligvis fra Christiansborg og er formelt lavet for at undgå, at landets kommuner spekulerer i parkering som en ekstra indtægtskilde.

Men i praksis er det kun de to hovedstadskommuner, der har så mange parkeringsindtægter, at de skal sende nogle af pengene videre til staten.

Her i 2026 er grænsebeløbet 377 kroner pr. indbygger, og i 2024 måtte Københavns Kommune sende knap 312 millioner kroner fra rådhuset til statskassen på dén konto.

Tilbage var en kommunal indtægt på 238 millioner kroner på lovlig parkering — altså licenser og P-billetter. 

Vil beholde egne penge

Fra 2011 til 2018 kunne kommunerne helt undgå modregningen, hvis de brugte deres parkeringsoverskud på parkeringsfaciliteter — altså f.eks. P-huse og -kældre.

Dén mulighed blev dog afskaffet med en lovændring i 2018, og det er den ændring, som Welling nu beder ministeren om at rulle tilbage.

Eller med andre ord: Københavns Kommune ønsker at beholde alle sine egne parkerings-indtægter, så de kan investere dem i nye P-anlæg.

Kommunen har allerede i 2024 kortlagt en række steder rundt om i byens brokvarterer, hvor der kan bygges parkeringsanlæg under jorden — blandt andet på Otto Krabbes Plads på Vesterbro og Skotlands Plads på Amager.

Planerne er siden lagt i skuffen af økonomiske hensyn. Men et årligt ekstrabeløb på omkring 312 millioner kroner vil kunne række ganske langt i forhold til at få dem taget op på bordet igen.

Kortlægningen nåede i 2024 frem til en gennemsnitlig anlægspris per P-plads i de underjordiske anlæg på ca. 1,65 mio. kroner — inklusive nye byrum ovenpå dem.

Med et par tryk på lommeregneren kan man derfor sjusse sig frem til, at en regelændring på Christiansborg årligt vil kunne finansiere anlægget af omkring 189 nye, underjordiske P-pladser i København.

Det endelige regnestykke er selvfølgelig mere kompliceret — det koster også penge at drive kældrene. Men beløbet er ikke ubetydeligt.

Grønt i stedet

Når to SF'ere nu måske lidt overraskende taler om nye parkeringspladser, så hænger det sammen med, at et flertal på Københavns Rådhus allerede tidligere har besluttet, at man skal presse på hos ministeren for at få lavet ændringen.

Men det er også et udslag af formålet med hele øvelsen: Man vil frigøre plads på gadeniveau til andet end biler.

I brevet til ministeren skriver Welling selv, at investeringer i nye løsninger kan kombinere parkeringsanlæg med "grønne byrum eller ladeinfrastruktur til elbiler."

Det kan "skabe rammer for et mere tilgængeligt, grønnere og mere velfungerende København til glæde for både borgere, besøgende og erhvervsliv", tilføjer Welling.

Og skal man dén vej i København, kræver det flere indtægter.

Her i sommer blev der nemlig lavet en større politisk aftale om, at der ikke må bruges flere penge på parkering, end kommunen selv tjener på området.

Adgang til flere af de indtægter, byen allerede opkræver, vil dermed give et nødvendigt, større økonomisk råderum til nye faciliteter.