App og sensorer i asfalten: Parkering bliver teknologisk i hele byen
Frederiksberg følger København og lancerer nyt P-projekt med sensorer i asfalten — målet er at man skal kunne finde parkering i 'realtid'.
Mange bilisters endeløse parkeringsjagt kan snart få en ende.
Politikerne i Frederiksberg Kommune har netop godkendt et nyt pilotprojekt, der skal gøre det lettere at finde en ledig P-plads for bydelens bilister.
I første omgang starter man i 'Svømmehalskvarteret' nord for Frederiksberg Centret.
Her vil der blive etableret små sensorer på i alt omkring 300 pladser, og bilister vil på en dertil indrettet app i realtid kunne se, hvor der er ledigt.
Så snart en bil forlader en plads, ja så markeres den som ledig på app'en — og der kan forhåbenligt spares noget forgæves bilkørsel.
Frederiksberg følger trop
Der er omkring 2.000 P-pladser i kvarteret, så pilotprojektet dækker altså kun omkring 15% af pladserne.
Og forsøget ventes kun at køre i omtrent et år — med opstart i begyndelsen af 2027.
Men hensigten er naturligvis at indsamle erfaringer med henblik på at rulle lignende løsninger ud over større områder i fremtiden.
Allerede sidste år igangsatte Københavns Kommune et lignende projekt, hvor ikke mindre end 4.500 parkeringspladser vil få monteret sensorer i asfalten, når der er fundet en leverandør.
Der er dog omkring 125.000 P-pladser på gaden i Københavns Kommune, så det ellers ganske store projekt til 6 mio. kroner vil kun dække 3,6% af byens pladser.
Men kursen i hele København — inklusive Frederiksberg — er altså så småt sat mod en fremtid, hvor (også) parkering er noget man håndterer fra sin smartphone.
Idéen er langt fra ny. I europæiske storbyer som London, Rom og Nice er man allerede godt i gang med at eksperimentere med teknologien for at lette bilisternes søgen efter ledige P-pladser.
Nemmere parkering i fremtiden
Større dele af Frederiksberg og resten af København kan meget vel se ind i en noget lettere parkeringsfremtid, hvis kommunerne oplever den gevinst, som de håber på.
At kunne finde ledige P-pladser i realtid betyder, at færre bilister vil køre forgæves rundt og lede efter en plads — hvilket både frigiver tid og plads på vejene og er godt for miljøet.
Sensorerne er desuden ganske holdbare og kan holde i op til 12 år, har man tidligere vurderet i Københavns Kommune.
Men i sidste ende kan økonomien ende med at sætte en barriere for, hvor bredt de kan udbredes. I oktober regnede vi os frem til, at det ville koste omkring 160 mio. kroner at udrulle systemet over hele Københavns Kommune.
Indtil videre er både Frederiksberg og København dog altså nu sprunget ud i den nye teknologi i mindre skala.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
kommentarer
Logikken halter.
Hvis alle bilister som leder efter en parkeringsplads i et område får den samme information om en ledig p-plads, på samme tidspunkt, er der jo ikke nogen fordel i.f.t. ikke at få informationen.
Det eneste resultat vil være ræs gennem sidegader for at komme først til en nylig ledig p-plads.
De som planlægger det her, forestiller sig nok en verden hvor der er én billist ad gangen som cirkler rundt i et område for at finde en ledig p-plads. Sådan er virkeligheden i København ikke, specielt ikke i aftentimerne, hvor pladserne er færrest.
Så kommunen vil hurtigt skulle ud i kun at give bilister som er meget tæt på den ledige plads, informationen - for at forhindre at bilister længere væk alle drøner ned ad de samme små sidegader på én gang.
Men hvis man er tæt nok på til at få informationen i sin app, er man allerede dér, hvor man kan se den ledige plads eller bilen som er ved at bakke ud af den. Og så er appen jo ligegyldig.
Systemet vil reelt kun give mening hvis ikke alle får informationen. Man kan lave det lidt ligesom i Legoland, hvor folk kan købe en ekstra dyr billet og springe køen over.
Men det er nok usandsynligt at kommunen vil begynde at sælge en beboerlicens+ til de 5-10% rigeste bilister. Sådan en licens skulle også være ret dyr, når systemet koster 160 millioner kr alene i installation og hertil kommer drift og vedligehold.
Mon ikke kommunen bruger de 160+ millioner på systemet og så stille lægger det i graven om nogle nogle år, når entusiasmen har lagt sig, efter man har konstateret at det ikke giver nogen, nogen fordel at få den samme information som alle andre også får.
De fleste vil nok mene at kommunens kerneopgaver i prioriteret rækkefølge er noget i stil med: skoler, børnehavner, plejehjem, offentlig transport, vedligeholdelse af vejnet osv.
Det er ikke mit indtryk at kerneopgaverne løses til UG, så kommunen kan med fordel holde lidt igen med at kaste om sig med skatteborgernes penge, indtil de har fået styr på det grunlæggendeMåske skulle vi gøre op med ideen om at folk der køber en kæmpe stor maskine til at komme rundt i byen med automatisk bare kan lade den stå og fylde i det offentlige rum. Hvis du vil have en bil, må du selv opbevare den på din egen private grund, eller betale for at have den stående et sted.
Hvorfor hele samfundet skal belemres med at opbevare alle de her private køretøjer på offentlig grund fatter jeg ikke en bjælde af. Det gav ingen mening i 1960erne og det giver stadig ingen mening i dag.